Gav fyrede medarbejdere en stemme: Morten Svith fra Århus Stiftstidende er en af fire finalister til journalistikkens mest prestigefyldte pris, Cavlingprisen, for sin artikelserie Skandalechefen.

Stort tillykke og TAK til Morten Svith for den store indsats og det store arbejde, som han fortsætter med i sagen om “skandalechefen” i Aarhus Kommune.

Citater fra artiklen:

De 52 indstillede til den mest fornemme journalistiske pris, Cavlingprisen, var af komiteen bag prisen blevet barberet ned til fire finalister. Heriblandt Morten Svith.

Han er nomineret for sin afslørende artikelserie Skandalechefen. En artikelserie, der afslørede problematiske forhold i Natur- og Vejservice og senere Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune, og som betød at både chef Claus Pedersen og senere direktør Erik Jespersen blev fyret.

Gav fyrede medarbejdere en stemme

Morten Svith fik tidligere på året anerkendelse og diplom af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak for artikelserien, fordi den satte lys på tidligere fyrede medarbejdere, der følte sig mobbet, uretfærdigt fyret og kørt ud på et spor af tidligere chef Claus Pedersen.

På grund af artiklerne i Stiften, følte de sig hørt, og de fik alle taget deres fyringer op til genvurdering.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak var én af tre, der havde indstillet Morten Svith til Cavlingprisen.

Læs mere her: