Nyheder før 4. marts 2015


Fem tegn på du bliver mobbet på jobbet


Mobning er så tabubelagt et emne på mange arbejdspladser, at medarbejderne helt undlader at tage det op, siger trivselsekspert

Læs hele artiklen her.


 


Alvorlig kritik af tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø


Arbejdstilsynet kritiseres af Rigsrevisionen for ikke at have fulgt op på, om tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø er baseret på et relevant og tidssvarende grundlag. FTF opfordrer til en styrket indsats og et serviceeftersyn af tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.

Læs hele artiklen her.



Voksenmobning NEJ TAK! – ORIENTERINGSMØDE m/ debat v/ Gitte Standgaard


Voksenmobning NEJ TAK!

ORIENTERINGSMØDE m/ debat v/ Gitte Standgaard
TID : ONSDAG DEN 4. MARTS KL. 16.00-18.00
STED : HOVEDBIBLIOTEKET, SALEN
Gratis adgang. Ingen tilmelding – bare mød op.

Voksenmobning bl.a. på de danske arbejdspladser er et stort problem! Men hvad er mobning egentlig? Og hvad skal vi gøre ved det?

Gitte Strandgaard vil komme omkring årsager, forebyggelse og håndtering af voksenmobning. Og mange af de elementer og faktorer, der er i spil, når mobning opstår og foregår.

Det hele bliver krydret med viden og forskning på området samt konkrete hændelsesforløb og gode forslag til handling.

Der bliver rig mulighed for spørgsmål og debat.

Gitte Strandgaard er formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Se mere på www.voksenmobningnejtak.dk

Arrangeret i samarbejde mellem psykolog Elin Andersen og Guldborgsund-bibliotekerne. Se her…



SF: Minister skal se på psykiske arbejdsskader


Det er svært at få anerkendt en arbejdsskade, hvis man for eksempel får stress på jobbet. Nu vil SF have, at ministeren skrider ind.

Læs hele artiklen her.

 

Gitte Strandgaard:

JA TAK! Det er på høje tid, at den forskning og den store viden, vi har på området, bliver omsat til handling.
Hvis du kører over for rødt, får du en bøde og et klip i kortet. – Hvis du kører din kollega eller medarbejder over, og bruger mobning som våben,,,,,Så koster det gratis! / Det rimer ikke nogen steder.

En officiel anerkendelse af, at du ER blevet syg på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø eller mobning, vil være med til, at du ikke længere skal forklare dig og forsvare dig over for omverden.
Det vil også sende et klart signal til arbejdsgiverne om, at de skal overholde Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser på området.

CITAT: Jobbet kan være årsagen
Han mener, at man bør ændre på kriterierne for at få anerkendt en psykisk lidelse som en arbejdsskade.

– Hvor man i dag skal være sikker på, at det er jobbet, der er skyld i arbejdsskaden, skal man i fremtiden kunne nøjes med at sige, at det er overvejende sandsynligt, at det er jobbet, som er årsagen, mener Eigil Andersen.



Mobning fører til depression NY RAPPORT: Ofre for mobning har meget større risiko for at udvikle en depression, end folk der ikke bliver mobbede, viser tal fra et nyt forskningsprojekt


Vedvarende chikane, udelukkelse fra fællesskab og krænkende bemærkninger kan være så skadeligt, at man bliver syg af det.

Læs hele artiklen her.

 

Gitte Strandgaard:

Endnu engang dokumentation på hvilke fatale konsekvenser mobning har.

I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! hilser vi dette store danske forskningsprojekt velkommen – Og vi ser frem til konkret handling, der bidrage til at voksne mobberamte får en større retssikkerhed og en officiel anerkendelse af, at de er blevet syge, på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø og den mobning der er foregået / TAK!

En officiel anerkendelse er ikke blot med til at give den enkelte oprejsning. Den vil også være med til at virke forebyggende, og at omgivelserne får en større forståelse af hvad der er sket, og hvilke konsekvenser det har haft.

HER kommer et par citater fra artiklen – Og nedenfor sætter jeg et link ind til det omtalte projekt, som vi vil kigge nærmere på, når vi kan få den endelige rapport.

CITATER: Der er en usædvanlig stærk sammenhæng mellem at rapportere mobning og risiko for at udvikle en depression, siger Jens Peter Bonde. Han er klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og en af forfatterne bag rapporten.

Heftig debat
Rapporten er den hidtil mest omfattende undersøgelse af risikoen for depression ved mobning på arbejdspladsen.

Den bekræfter tidligere undersøgelser. De har vist en stærk sammenhæng mellem at føle sig mobbet på arbejdspladsen og risiko for at udvikle depression og søvnproblemer.

Link til Modena Projektet:
http://www.bispebjerghospital.dk/…/Arb…/Forskning/Modena.htm



Flere mobbes og chikaneres på jobbet


Over dobbelt så mange anmelder stress, mobning og chikane som arbejdsskade end for ti år siden, viser nye tal. Men stadig meget få får skaden anerkendt.

Læs hele artiklen her.

 

Gitte Strandgaard:

Paradoksernes tid er IKKE forbi!

Endnu engang skal vi høre den samme melodi: Mobning og psykiske arbejdsskader er svære at dokumentere – Og der findes ikke nok lægefaglig dokumentation på, at der er en sammenhæng mellem jobbet og den konkrete sygdom,,,,,,
Der findes SÅ meget viden og forskning, fra både ind og udland, der peger på, at mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø er særdeles skadeligt for helbredet.

Og hvad angår dokumentation har vi talrige konkrete eksempler he…r i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Hvor der er håndfaste beviser på, at der er foregået ulovlig mobning og Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser på området er overtrådt!

Det er på høje tid, der bliver ryddet op på området. Så mobberamte er sikret den retssikkerhed, som de har krav på: I et retssamfund som Danmark / TAK!

Vi vil fortsætte med at kalde ind til dialog med ansvarlige på området:

Voksenmobning? Det er noget vi taler om, og gør noget ved!



Gitte Strandgaard har fået svar fra Dronningen


Brev fra Dronningen



Frygter du mandag morgen? Seks trin til at undgå mobning på jobbet


Læs artiklen her.

Gitte Strandgaard:
Problemer kan løses! Her er en arbejdsgiver, der forholder sig, til det der bliver sagt, og handler konstruktivt på det / Mere af det – TAK!



Fagforeninger: Smid uansvarlige arbejdsgivere i fængsel


Grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven kan straffes med op til to års fængsel, men ifølge Arbejdstilsynet har ingen danske arbejdsgivere nogensinde fået en fængselsstraf – betinget eller ubetinget. Det vil flere fagforeninger nu have ændret.

Artikel af Rikke Dyrberg, 7. januar 2015 kl. 06:00

Gitte Strandgaard:

Tak til Rikke Dyrberg for de fine artikler.
JA TAK! Det er på høje tid, at arbejdsmiljøloven koordineres med straffeloven, og de arbejdsgivere der bryder loven retsforfølges.

Når du kører over for rødt, så får du en bøde og et klip i kortet – Når du kører din medarbejder over, og bruger mobning som våben,,,,,,Så koster det gratis!

Og med hensyn til bevisbyrden, så ser vi gerne, at der indføres delt bevisbyrde, som det er tilfældet i sager om sexchikane.

Et sidste “lille” indstik her er, at det ER muligt at dokumentere den mobning der er foregået – Det har vi talrige eksempler på i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Det handler her om en vilje og et valg til at undersøge sagen og få afdækket, hvad der er sket: Altså at prioritere at gå i gang med en undersøgelse,,,,,,, Det bør efter vores opfattelse være top prioritet hos; Fagforeningerne, Arbejdstilsynet og ved en politianmeldelse, at politiet selvfølgelig efterforsker sagen, og hører alle parter.

Alt for mange gange ser vi, at medarbejdere der henvender sig omkring dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning bliver isoleret som problemet, sygemeldte og fyret.

Og når de kan i Sverige,,,,,Så kan vi vel også????

CITATER fra artiklen;
I Sverige er det også muligt at straffe arbejdsgivere med fængsel, hvis de overtræder arbejdsmiljøloven, og her bliver muligheden rent faktisk brugt.

For lidt under et år siden fik to chefer i en svensk kommune betingede fængselsstraffe og bøder på henholdsvis 23.000 og 50.000 svenske kroner, fordi retten vurderede, at de ikke reagerede rigtigt, da en 53-årig medarbejder klagede over grov mobning.

Medarbejderen, der led af en svær depression, som ifølge flere læger og en psykolog skyldtes mobningen på arbejdspladsen, endte med at tage sit eget liv.

– Sagen fra Sverige viser, at det er muligt at straffe arbejdsgivere med både betinget fængsel og bødestraf, når myndighederne har mulighed for at løfte bevisbyrden. Det ville forebygge alvorlige fysiske og psykiske arbejdsskader, hvis det samme skete herhjemme, siger hovedkasserer Ulla Sørensen fra 3F.

Dansk Metal håber, at et flertal i Folketinget nu vil undersøge sagen nærmere.

– Politikerne må se på, hvorfor muligheden aldrig bliver brugt. Det kan være, at lovgiverne skal stramme op på lovgivningen. Det skal i hvert fald afdækkes, hvorfor ingen straffes med fængsel, når strafferammen tillader det, siger forbundssekretær Steffen Hansen.
Citater slut.

Sæt i gang / TAK!



HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2014


LÆS NYTÅRSTALEN 2014

Stor tak til vores kloge Dronningen for den fine og direkte nytårstale. Mennesket i centrum; Jordforbindelse – Be Nice – Go Karma I sandhed et kærligt “puf” til os alle og hver især.
CITAT: Det gælder for de unge, som det gælder for os alle. Vi skal gøre os umage. Vi skal gøre vort bedste i alle livets forhold, også når andre behøver hjælp.
Måske er der en kollega, som har brug for opmærksomhed og omsorg, bare en venlig bemærkning, et smil på en grå dag eller en håndsrækni…ng, som viser, at vi kerer os om hinanden.

Vi kan også blive vidne til, at nogen bliver chikaneret eller mobbet. Så kan man hurtigt blive fristet til at tænke: ”Hold mig udenfor. Hvad kan jeg stille op? Det må andre tage sig af”. Men hvis ingen gør noget og alle bare lurepasser, så bliver ingenting bedre. Vi kan jo også selv få brug for, at et menneske standser op og rækker os sin hånd. Citat slut.

Jeg håber at andre kloge meningsdannere, politikere, fagforeninger, ledere, chefer og alle på de danske arbejdspladser hørte godt efter i timen!

Kloge ord som jeg håber mange vil følge.
At påvirke holdninger og ændre adfærd er en stor opgave – Men ved fælles hjælp, kan meget lykkes.

Godt nytår til jer alle. På genhør og gensyn: I Den Gode Sags Tjeneste.

Bedste hilsner
Gitte Strandgaard
Formand og projektleder

Gitte Strandgaards brev til Dronningen
Bilag: Nyhedsbrev oktober 2014
Brev fra Dronningen



Meget inspirerende og lige til at forholde sig til


Tusind TAK til Radio 24syv for deres gode program her til morgen: Store Jobdag.

Hør med i første time, når Lars Andersen, arbejdsmiljøchef hos Lederne fortæller om deres senest undersøgelse omkring mobning, og Peter der fortæller sin historie.

Gitte Strandgaard er med på en telefon kl. 07.05, og i studiet kommer Christian Ørsted og fortæller, blandt andet om livsfarlig ledelse – samt de kommer omkring forskellige personlighedstyper.

Du kan genhøre programmet her.



Eksperter: Netchikane kan ødelægge arbejdslivet


Når ansatte bliver udsat for vedvarende hetz på nettet, skaber det stress og øger sygefraværet, advarer flere eksperter.

Læs hele artiklen her.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Citat:

Det billede kan Gitte Strandgaard, formand for Voksenmobning Nej tak, nikke genkendende til.

– Folk knækker simpelthen på det her. Det er en ny og meget farlig form for mobning, fordi det er noget, hele verden kan følge med i, fortæller hun.

Hun opfordrer politikere og andre fremtrædende personer til at gå frem som det gode eksempel.

– Jeg oplever desværre, at tonen er hård både på Christiansborg og blandt andre offentlige personer, der skal forestille at være forbilleder for os andre. Og så er det svært at opdrage andre til at holde en god tone, siger hun.

Citat slut.



Digital chikane: Ansatte svines til på nettet


Når ansatte bliver udsat for vedvarende hetz på nettet, skaber det stress og øger sygefraværet, advarer flere eksperter.

Læs hele artiklen her.

 

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Citat:

Det billede kan Gitte Strandgaard, formand for Voksenmobning Nej tak, nikke genkendende til.

– Folk knækker simpelthen på det her. Det er en ny og meget farlig form for mobning, fordi det er noget, hele verden kan følge med i, fortæller hun.

Hun opfordrer politikere og andre fremtrædende personer til at gå frem som det gode eksempel.

– Jeg oplever desværre, at tonen er hård både på Christiansborg og blandt andre offentlige personer, der skal forestille at være forbilleder for os andre. Og så er det svært at opdrage andre til at holde en god tone, siger hun.

Citat slut.



Özlem bryder tabu: Jeg var alvorligt syg


Hun blev frataget alle sine politiske poster, da hun stemte mod skattereformen i sommeren 2012. Nu står Özlem Cekic (SF) frem og fortæller, hvordan illoyalitet over for partiet og alt for meget arbejde knækkede den 38-årige folketingspolitiker.

Læs hele artiklen her.

Indirekte politisk opbakning til de funktionelle lidelser

Det er historier, som denne, der bakker systemet i Danmark om de funktionelle lidelser op, men blot lige for at give en reminder her i sammenhængen, så er fysiske sygdomme med WHO koder IKKE funktionelle lidelser, og man bliver ikke rask igen efter en periode, hvor der har været droslet ned.

Dercums sygdom er fx et sjældent syndrom – en systemisk fysisk sygdom, som risikerer at ryge under de funktionelle lidelser, men det er meget vigtigt at få diagnosticeret Dercums sygdom hurtigst muligt.

Forståelsen som Dercum ramte får ved at få diagnosen, hjælper de Dercum ramte på mange måder, hvorimod det er direkte skadeligt at få en funktionel lidelse, hvis man har en fysisk sygdom, som Dercums sygdom er.

Dette ser vi gerne, at psykiatriordføreren forstår, som bl.a. udtaler følgende i artiklen:

Citat:
– Det er let for mig som psykiatriordfører at sige, man skal bryde et tabu, uden at jeg selv gør det. Jeg håber, jeg kan være med til at starte en debat om, om man bliver syg af at gå på arbejde. En af mine veninder sagde til mig, at hun var begyndt at få fysiske symptomer på stress. Hun huskede på min historie og sagde fra over for sin arbejdsgiver. Det er fantastisk, hvis min fortælling kan være med til at skabe den opmærksomhed, siger Özlem Cekic.
Citat slut.

Eksempelvis udtaler Socialstyrelsen på sin hjemmeside “Sjældne Handicap”, at det er vigtigt, at Dercums sygdom diagnosticeres hurtigt, og at der er hjælp at få for de ramte – fx støtte i job. Men hvad hjælper det at få støtte i fx et fleksjob, hvis fleksjobbet er givet på baggrund af en MUS diagnose (medicinsk uforklarlige symptomer = en funktionel lidelse) og arbejdsgiveren tror, at han skal tage hensyn til en fleksjob medarbejder, der har været ramt af stress, og så begynder at se skævt til vedkommende, når de fysiske symptomer bliver så tydelige, at de ikke kan skjules mere? Et sådan fleksjob ryger direkte i affaldsspanden – og til glæde for hvem? Hvis nu diagnosen havde været korrekt fra starten, så kunne fleksjobbet jo rettes ind efter de faktiske skånebehov. Bare lige et eksempel. 

Denne problematik gælder for alle de fysiske sygdomme, som indlemmes under de funktionelle lidelser, selvom de har WHO koder, der giver en præcis beskrivelse af disse fysiske sygdomme. 



Arbejdsskadestyrelsen er sendt til tælling


Kammeradvokatens kritik af Arbejdsskadestyrelsen har fået sagsbehandlingen til at gå i stå. Skandaløst, siger Ulla Sørensen, som er ansvarlig for 3F’s arbejdsmiljøpolitiske arbejde.

Læs hele artiklen her.



Undskyld, jeg var med til at fremme en livsfarlig ledelsesform


Moderne ledelse fører til stress og sygemeldinger, siger ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted.

Læs artiklen og se indslaget her.


 

Hver niende offentligt ansatte er det seneste år gået hjem syg fra arbejde på grund af stress som følge af jobbet. Alt for mange siger deres fagforeninger.


Citat:

De offentlige arbejdspladser er tilsyneladende hårdt plaget af stress.
I hvert fald har hver niende medarbejder inden for det seneste år i det offentlige meldt sig syg på grund af stress på jobbet. Det viser en ny undersøgelse.
– Det er fuldstændig uacceptabelt, at man skal blive syg på grund af sit job, lyder kritikken fra BUPL.

Citat slut.

Læs hele artiklen her.



Psykiatriens narrespil Allerede nu er der patienter, som er blevet tvangsindlagt med “funktionelle lidelser”. Det må betegnes som fejlbehandling.


Med stor viden skrev Bente Stenfalk om Trygfondens magtmisbrug, der har psykiatriens narrespil som medspiller. I det norske Dagens Medicin har specialist i psykiatri, overlæge Pål Gjerden den 18. oktober modigt meldt ud med en hård kritik af tidens psykiatriske hang til “diagnoser”, som han sammenligner med overfladiske opremsninger af symptomer.

Disse “diagnoser” kan på ingen måde sammenlignes med somatiske/fysiske diagnoser, der klassificerer sygdomme ud fra klare kriterier.

Læs hele artiklen her.

Mød os også på facebook:
Systemmobning og retssikkerhed



Advarsel mod “funktionelle lidelser”


Patienter skal kun have godkendte diagnoser. Men funktionel lidelse er ikke en godkendt diagnose.

Mennesker med flere alvorlige fysiske sygdomme forsøges behandlet, som om de ikke har en fysisk, men en psykisk lidelse. Det kan i sig selv være frustrerende.

Læs hele artiklen her.

 

Læs også:

Dercums sygdom: De der lider af denne sjældne sygdom skal også høres

Ville ønske jeg havde kræft



Offentligt ansatte: Vi har ikke tid til at løse vores opgaver


Offentligt ansatte skal løbe så stærkt for tiden, at de ikke føler, at de har tid til at løse deres opgaver ordentligt. Det viser en ny undersøgelse lavet af Megafon.

Undersøgelsen er lavet på vegne af 27 lønmodtagerorganisationer, der blandt andet har kigget på, om medlemmerne oplever, at de har tid nok til at løse deres opgaver.

Læs hele artiklen her.

Mød os på facebook:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Systemmobning og retssikkerhed



Ziegler om fortravlede ansatte: Det er naturligt


Næsten halvdelen af de offentligt ansatte skal løbe så stærkt for tiden, at de ikke føler, de har tid til at løse deres opgaver ordentligt. Det viser en ny undersøgelse lavet af Megafon.

Og det er en helt naturlig, menneskelig reaktion, fortæller for for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler.

Læs hele artiklen og lyt til interviewet her.

Hvis man har VALGT at være offentlig ansat, så må man overholde de fastsatte servicestandarder – siger formanden for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler.

Det er nemt nok at være på det niveau, hvor der uddeles resultatløn for at slukke de medarbejdere, der brænder for deres job, lige indtil disse medarbejdere har været i kløerne på ledere, der skal holde deres ild nede.

På undervisningsområdet har en leder fx den administrative ledelse på en undervisningsinstitution, men han/hun har ikke nødvendigvis begreb om, hvordan fagligheden skal skrues sammen, så eleverne kan komme ud i den anden ende og præstere de karakterer, som undervisningsinstitutionen forventer, at lærerne leverer igennem elevernes slutresultater, der efterfølgende skal offentliggøres på den pågældende undervisningsinstitutions hjemmeside.

Psykolog Nadja Prætorius siger det så fint: Vi rammes af system-mobning

I modsætning til person-mobning retter system-mobningen sig mod en organisation, dens faggrupper og enkeltpersoner: »Medarbejderne gøres møre og undergraves ved, at der sættes spørgsmålstegn ved deres tidligere måde at arbejde på. Dernæst pålægges de ansatte ændrede holdninger og udsættes for styring og kontrol«, skriver Prætorius.

Magtrelationen mellem mobberen og den udsatte (her faget og dets udøvere) gør, at den udsatte ikke er i stand til – eller hindres i – at forsvare sig mod den oplevede nedgørelse og undergravning. Samtidig indføres evaluering og kontrol, der ikke levner den udsatte andre muligheder end at makke ret.

Prætorius anvender også begreberne »dobbeltbudskaber« og dobbeltbindinger, for eksempel: »når arbejdspladsen har opstillet kerneværdier, såsom åbenhed, gennemskuelighed, ærlighed, mennesket i centrum, selvbestemmelse, uddelegering af ansvar, høj kvalitet i arbejdet … samtidig med at medarbejderne tvinges til at arbejde ukvalificeret og undertiden også uhæderligt, og at den højt besungne selvforvaltning og uddelegering af ansvar i decentrale netværk består i, at medarbejderne skal præstere resultater, som dels er bestemt ovenfra, og som de ikke har skyggen af mulighed for at opnå, og dels at ledelsen samtidig frasiger sig ansvarlighed«.

Socialrådgivere, børnehavepædagoger, læger, lærere, sygeplejersker, plejehjemsassistenter, præster og så videre kender det.

Artikel af: Mogens Lundetoft Clausen på:
http://www.folkeskolen.dk/44764/vi-rammes-af-system-mobning

Mød os på facebook:
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!
Systemmobning og retssikkerhed



Oprør: 18.000 danskere vil ikke være psykiatriske tilfælde


Du klager – du er jo aktivist
– De mennesker, der protesterer imod den psykiatrisering, der i meget stor udstrækning finder sted i Danmark, mod den magtesløshed disse mennesker føler og mod den på alle måder dårlige situation, hovedparten af de mange mennesker stilles i, stemples nu som patientaktivister.

Læs hele artiklen her.



Socialdemokrat gik imod partilinjen og mistede syv poster


Socialdemokrat gik imod partilinjen og mistede syv poster.

Læs hele artiklen he



Nina mobbet i seks år: Hvorfor greb mine kollegaer ikke ind?


Kollegaer kan gøre en enorm forskel, hvis de griber ind, når de overværer mobning på jobbet. Men der var ingen hjælp at hente, da Nina Johansen blev mobbet på Aalborg Kasserne.

Af Lærke Øland Frederiksen, 10. november 2014 kl. 16:29

Læs hele artiklen fra Avisen.dk her.

Gitte Strandgaard‎, Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! kommenterer:

Frygten for repressalier gør, at vidner til mobning bakker og bukker, som vi igen kan læse om. Ny dansk forskning peger på vigtigheden af, at vidnerne griber ind.

Citat:

Stilhed fra Ninas kollegaer
Mens man normalt fokuserer på mobber og mobbeoffer, har Charlotte Bloch undersøgt, hvordan kollegaerne reagerer på mobning. Og det viser sig, at deres reaktion er central for, at en konflikt ikke udvikler sig til decideret mobning.

Derfor er Nina Johansen også ked af, at der ikke var nogen af hendes kollegaer, der greb ind i løbet af de seks år, hun blev mobbet, mens hun arbejdede som cafeteriabestyrer ved Aalborg Kaserne.

Citat slut.

Her i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! kalder vi på en koordineret indsats, hvor alle byder ind og spiller med: Fagforeninger, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, politikere og ministre. Og selvfølgelig vidnerne.

Rent politisk mener vi, det er på høje tid, at politikerne kommer mere på banen og blandt andet samkører arbejdsmiljøloven med straffeloven. Når du kører over for rødt, så koster det et klip i kortet og en bøde. – Når du kører din medarbejder eller kollega over, og bruger mobning som våben – så koster det gratis!



Afviser mobning af partifælle


Fynsk dagpengerebel tager fejl. Der er ingen syg mobbe-kultur på Christiansborg, fastslår S-gruppeformand.

Læs hele artiklen her.



Engell: Embedsmænds kritik af Mette Frederiksen er helt uhørt


S-kronprinsesse er under stort pres, vurderer kommentator efter intern kritik fra Justitsministeriet.

Læs hele artiklen her.

 

Citat:
– Mette Frederiksen er oppe imod et ministerium, der har leveret en stribe fejl, forkerte oplysninger, forkerte beregninger og manglende orienteringer. Det er en kultur, hun skal gøre op med, og det er ikke let, for den går helt tilbage til VK-regeringens tid.
Citat slut.

 

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! kommenterer:

Men Engell: Nu gør du også det her til et spørgsmål for og imod, eller hvem der har ret eller ej. Du skal huske på, at der er regler for at gøre op med sådan noget her og så samtidig være en ansvarlig leder i forhold til, at få arbejdsmiljøet til at fungere, og det indebærer ikke at krænke medarbejdernes integritet. Her er et par citater af formanden for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! – Gitte Strandgaard:

“Der er noget riv rav ruskende galt, og det har der været længe! Når de myndigheder og ansvarlige, der skal regulere, lovgive og gribe ind på beskæftigelsesområdet ligger “underdrejet” og selv har en negativ og vredesretorik og “hård tone”  – hvordan forestiller de sig så, at det bliver modtaget uden for murerne? Vi er mange, der kæmper for en god tone og for at sikre et sundt og sikkerhedsmæsssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Jeg håber, at det der er kommet frem de seneste dage på minister niveau, bliver belyst og behandlet, så alle kommer til orde og bliver ordentligt behandlet, og vi sætter lige en forlængelse ind her omkring Kulturen på Christiansborg – ikke rar læsning!

Tilbage i februar 2012 havde jeg en telefonsamtale med Mogens Lykketoft omkring kulturen på Christiansborg. – De fik et tilbud, som de dog ikke henvendte sig nærmere omkring. Vi har i Landsforeningen gentagende gang henvendt os til Folketinget og de forskellige partier om dialog uden held! Her er lidt fra 2012: Mobbeofre vil hjælpe politikere til god tone

“Det dur ikke at have en kultur, hvor det gælder om at tryne de andre. Uden for murerne bliver der knoklet i virksomhederne på anerkendende ledelsesstil. Der er noget, der hedder ‘virksomhedens sociale kapital’, der bygger på tillid, retfærdighed og samarbejde. Det skal vi også have trukket ind på Christiansborg,” siger Gitte Strandgaard.”



Embedsmænd om Mette F: Hun kan eksplodere


Justitsminister Mette Frederiksen (S) beskyldes for raserianfald mod ansatte fra sit tidligere ministerium.

Læs hele artiklen her.



Århus har brug for et socialt brugerråd


Læs kronikken her.



Mettes lovsjusk: Syge må klare sig selv


Regeringen straffer syge, som prøver at arbejde, men bliver syg igen. Socialrådgivere kritiserer regeringen for ‘dårligt håndværk’. Ministeren beklager fejlen.

Læs hele EB artiklen her.



Den uundværlige datafangst


Læs JP artiklen her.

Citat:
Flere kroniske lidelser

Et stigende antal patienter har flere kroniske lidelser på samme tid – multisygdom. Det er en stor byrde for patienten og de pårørende, lægen og samfundet som helhed. Praktiserende læger spiller en nøglerolle for behandlingen af disse sårbare patienter. Desværre findes der kun meget sparsom viden om optimal behandling af multisygdom, da tidligere forskning primært har fokuseret på specifikke enkeltsygdomme. Forskning i multisygdom kræver opsamling af oplysninger om alle patientens symptomer og sygdomme, så vi sikrer, at vi opdager, hvis behandlingen af én sygdom forværrer en anden.
Citat slut.

Det er en falliterklæring, at dansk sundhedsvæsen ikke kan håndtere syndromer*, som konsekvent benævnes multisygdom.

*) I lægevidenskab og fysiologi er syndrom betegnelsen for en samling af flere klinisk synlige tegn, symptomer, fænomener eller karakteristika som ofte optræder sammen. Tilstedeværelsen af et af disse tegn kan gøre sundhedsprofessionelle opmærksomme på den mulige tilstedeværelse af de andre tegn.

http://da.wikipedia.org/wiki/Syndrom



Sigter borgmester i SMS-sag


21. okt 2014, kl. 15:30 | Af: Per Lidell og Peter Svith Skou-Hansen

AARHUS:
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen bliver nu sigtet af statsadvokaten i sagen om overtrædelser af straffelovens paragraf 263 – lov om brevhemmelighed.

Læs artiklen og lyt til TV 2 ØSTJYLLAND her.



Sexchikane: Kvinde får erstatning på tre millioner kroner


En kvinde, der blev udsat for sexchikane, sagde nej tak til et tilbud om erstatning på 25.000 kroner.

Læs artiklen og følg debatten under artiklen på Avisen.dk via dette link.



Europæisk arbejdsmiljøuge sætter fokus på trivsel og relationer


I uge 43 er der fokus på arbejdsmiljø over hele Europa under overskriften ’Gode arbejdspladser tager hånd om stress’.

Læs mere på Videncenter for ARBEJDSMILJØ



Bagklog på P1: Peter Mygind I MORGEN KL. 10:03


Hør med i morgen kl. 10 til 12, hvor Peter Mygind er gæstevært og vil bringe voksenmobning i spil og tusind tak for det!

Bagklog på P1: Peter Mygind

IMORGEN KL. 10:03 (LØRDAG DEN 18.10.14)

Denne uges gæstevært er skuespiller Peter Mygind. Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæsteværter, der presser ugens begivenheder og mediernes behandling af dem ud i nye og overraskende vinkler. I denne uge taler vi blandt andet om forbud mod dyresex, fodboldlandsholdets kommunikationsproblemer, den eksploderende globale ulighed – og de største øjeblikke i livet. Vært: Esben Kjær.

Genhør udsendelsen her.



Mobning udbredt blandt djøfere


Mere end hver 10. djøfer er blevet mobbet det seneste år. En stigende tendens i modsætning til danskerne generelt. For Thomasine Hansen endte det med et farvel til arbejdspladsen.

Læs hele artiklen her.



Ingen straf for grams: Vi finder os i sexchikane


Selv om antallet af sexchikane-tilfælde stiger, fører fagforbundene næsten ingen sager. Det fortæller flere fagforbund.

Læs hele artiklen her.


 


Syge fanges af kassetænkning: Ingen vil tage ansvar


Velfærdssystemet tænker i kasser – ikke i mennesker. Det efterlader en række alvorligt syge mennesker mellem to stole.

 

Citat:

Refusion

Også i kommunerne og mellem kommunen og staten er der kassetænkning. Hvert år giver staten de 98 kommuner penge til at betale et tilskud til visse sociale ydelser, såkaldt refusion.

Det giver kommunerne et økonomisk motiv til at spekulere i at give borgeren den ydelse, som gavner kommunekassen og ikke borgeren mest.

Noget som Danske Handicaporganisationer mærker.

– Vi oplever, der er kassetænkning i kommunen og mellem kommuner og staten. Det gælder om at få folk i den rigtige kasse, for det kan give mere i refusion fra staten. Problemet er, at kassetænkningen gavner kommunen mere end det er til gavn for mennesket, siger Thorkild Olesen, næstformand fra Danske Handicaporganisationer.

Citat slut.

Læs artiklen fra Ekstra Bladet af Journalist Anders Ejbye-Ernst her.



Lovændringer på vej indenfor arbejdsmiljø


Forslag om en række ændringer af arbejdsmiljøloven er en del af regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår. Flere forslag bliver fremsat inden jul.

Af Birgit Bruun Christensen – 8. oktober 2014

Læs hele nyheden på Videnscenter for Arbejdsmiljø.



Mobning kan gøre dig psykisk syg: Bare ærgerligt!


Nu er det dokumenteret sort på hvidt: Mobning på arbejdet kan give psykiske sygdomme. Men Arbejdsskadestyrelsen nægter fortsat at anerkende mobning som årsag til psykiske arbejdsskader.

Lærke Øland Frederiksen, 12. oktober 2014 kl. 21:00
Læs hele artiklen her.

 

Formand Gitte Strandgaard:

Wake Up Call til politikerne og Arbejdsskadestyrelsen. Det er på tide, at mobberamte får den anerkendelse og den retssikkerhed de har krav på – I et retssamfund som Danmark!

Citat:

Et skridt på vejen til erstatning. ‘Landsforeningen Voksenmobning – Nej tak’ håber, at den nye undersøgelse nu får konsekvenser.

“Jeg håber, det her kan være et wake up call så folk, der bliver syge på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan få den retssikkerhed, de har krav på,” siger Gitte Strandgaard.

Hun oplever ofte, at Arbejdsskadestyrelsen underkender erklæringer fra læger og psykiatere, der mener, at psykiske sygdomme skyldes mobning på arbejdet.

Nina Johansen er en af dem, der har oplevet det. Hun blev mobbet igennem seks år, da hun var cafeteriabestyrer på Aalborg Kaserne.

Læs også: Nina groft mobbet: “Møgkællinger hører ikke hjemme her”

Efterfølgende har tre psykiatere givet hende diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom som følge af mobningen. Alligevel har Arbejdsskadestyrelsen afvist hendes ansøgning om arbejdsskadeerstatning.

“De afviser blankt min diagnose, men de forholder sig ikke til, hvad det så er, jeg fejler,” siger Nina Johansen, der i dag er på førtidspension.

Citat slut.



Kritik fra fagforbund: Kommuner raskmelder syge – Flere hundrede danskere bliver erklæret raske, selv om de ikke er i stand til at arbejde, lyder kritikken


Klik her og se indslaget på DR Nyhederne 12. oktober 2014, hvor den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører siger ca. 17.39 min. inde i udsendelsen:

Citat:

Her må kommunerne tage sig lidt sammen, fordi de må kunne vurdere, om en person er syg eller ej.

Citat slut.

 

Her er et eksempel, hvor vi tillader os at spørge Leif Lahn Jensen:

Fortæl os hvordan kommuner skal kunne vurdere, om folk er syge, når ikke engang læger kan diagnosticere, som de praktiserende lægers formand her forklarer?
http://nordjyske.dk/nyheder/25-000-danskere-har-en-usynlig-sygdom/f28bbc…

Et eksempel på en lidelse, der sætter læger til dørs angående viden er det sjældne handicap “Dercums sygdom”, som læger hele verdenen over står uvidende i forhold til – men som giver anledning til en masse fordomme. Fortæl os venligst Leif Lahn Jensen: Hvordan skal kommunerne vide mere end lægerne?
https://www.facebook.com/pages/Dercums-sygdom-Adiposis-Dolorosa-Morbus-D…



Fagforbund: Jobcentre raskmelder syge

Flere hundrede danskere bliver erklæret raske, selv om de ikke er i stand til at arbejde, lyder kritikken.

Læs mere her på Avisen.dk

 

Citat:

På grund af ministerskifte har det ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) eller den nye, Henrik Dam Kristensen.

Formanden for kommunernes arbejdsmarkedsudvalg, Jacob Bundsgaard (S) afviser, at syge bliver raskmeldt uden at der er en ordentlig lægefaglig vurdering bag.

– Hvis man er uenig i afgørelsen, har vi stadig et ankesystem, der kan afgøre, om der er truffet en korrekt afgørelse, siger han til avisen.

Citat slut.
Ovennævnte citat af Jacob Bundsgaard lugter dårligt, når man tager i betragtning, at KL’s formand i denne nedennævnte artikel af Anders Ejbye-Ernst, Ekstra Bladet, synes, at det er okay at sagsbehandle dårligt for at tjene penge, fordi det bekræfter den opfattelse, som Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har omkring SYSTEMMOBNING, idet hvis kommunerne bevidst sagsbehandler dårligt, så er det jo det samme som at lade ansvaret glide videre til ankesystemet (altså at sende aben videre og lade den enkelte syge stå alene med problemerne), hvilket man så må gå ud fra er det, som formanden for kommunernes arbejdsmarkedsudvalg, Jacob Bundsgaard (S) så anbefaler i ovenstående citat: http://ekstrabladet.dk/kup/article4693288.ece



Fagforbund kritiserer kommuner for at raskmelde syge


AF AXEL PIHL-ANDERSEN

Sygedagpenge: En ny sygedagpengelov forhindrer ikke jobcentrene i at raskmelde folk, der ikke kan klare et arbejde.

Flere hundrede danskere på sygedagpenge bliver ifølge en række af landets store fagforbund erklæret raske af de kommunale jobcentre, selv om de reelt ikke er i stand til at arbejde mindst 30 timer om ugen og dermed være berettiget til dagpenge.

Læs hele JP’s artikel her.

 

Citater fra artiklen:

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, mener dog, at lovgivningen umiddelbart er klar nok, og at det er kommunernes ansvar, at folk ikke kommer i klemme i lovgivningen.
…..
»Der er brug for alle hænder, og man skal ikke være sygemeldt længere end højst nødvendigt. På den måde har vi naturligvis en interesse i, at folk hurtigt bliver raske, men vi vinder ikke noget ved at raskmelde folk for tidligt,« siger Jacob Bundsgaard og afviser, at syge bliver raskmeldt uden en en ordentlig lægefaglig vurdering.

Citat slut.

Det er den samme trælse sang fra politikere og her demonstrerer den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, og den kommunale politiker, Jacob Bundsgaard (S), med al tydelighed det, som vi i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! siger – at ansvaret skubbes nedad og videre, indtil det havner hos den syge selv, og det dækker over det begreb, som vi betegner SYSTEMMOBNING, hvor ingen vil tage ansvar for, at der er syge mennesker i Danmark, der uberettiget falder ned imellem 2 stole og risikerer at få deres liv totalt ødelagt, fordi de har absolut NUL retssikkerhed, mens politikerne har travlt med at vaske deres egne hænder og sende aben videre.

Bemærk også, hvordan Jacob Bundsgaard (S) sender aben videre til det system, som de alle selv har været med til at konstruere – nemlig lægernes mulighed for at undlade at udrede og diagnosticere samt behandle danske borgere, hvorved de i stedet får en såkaldt funktionel lidelse, som sætter kommunerne i stand til at skønne frem for at vide, hvorved en sygdom og en situation kan blive meget værre end den måske burde have været blevet, hvis sagen var blevet håndteret korrekt første gang.

For pokker – hvor er det træls, at vi skal se på, at et Danmark, som vi engang troede på fungerede med ordentlighed og retssikkerhed nu nedsmelter sammen med undskyldninger, som vi er nogle, der er i stand til at gennemskue!

Hvem er det lige, der sparer penge her? Fordi det er jo tilsyneladende det eneste, som det handler om i Danmark efterhånden, hvor det virker mere og mere som om, at man siger ‘pyt’ med de mennesker, der betaler prisen for indførelse af konkurrencesamfundets spidse albuer.

Artiklen her viser med al tydelighed, at alle åbenbart er enige om, at lægestanden er Danmarks nye lægdommere, og de har fået et ‘flexicurity’ redskab at arbejde med, som hedder FUNKTIONELLE LIDELSER, som landets læger valfarter på kursus for at lære at administrere – bl.a. ved at gøre brug af TERM-modellen, hvor det fx handler om at feje patienter og deres pårørende af bedst og længst muligt.

Migrænikerforbundet har lavet et formidabelt arbejde her ved at analysere, hvad TERM-modellen i grunden går ud på. Se endelig med:
http://www.migraeniker.dk/da/term-modellen

Her er et konkret eksempel på ovennævnte problematik beskrevet: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=859255220775267&id=751…



Liaisonpsykiatri og term-modellen (E-bog)


Fra forebyggelse til fejlbehandling

Forfatter: Bente-Ingrid Bruun

Skal mennesker med multisystem- og overfølsomhedssygdomme som fibromyalgi og eloverfølsomhed, EHS, psykiatriseres hos praktiserende læger, og skal deres gener ikke længere udredes hos speciallæger? Skal syge mennesker behandles ud fra anbefalinger i en liaisonpsykiatrisk TERMmodel, selvom den bygger på en forældet bio-psyko-social sygdomsmodel, hvor årsager, sygdomsmekanismer og belastende miljøfaktorer er frasorteret? Skal tidens syge placeres i en fælles diagnosekasse Bodily Distress Syndroms (BDS) ud fra simpel symptomtælling, og skal WHO’s ICD-10 diagnoser konverteres til funktionelle syndromer, som ønsket af professor Per Fink i den århusianske liaisonpsykiatri, der støttes af TrygFonden og nogle sundhedspsykologer? Skal miljøsyge mennesker usynliggøres i registre som psykisk syge, så de passer ind i tidens besparelses- og reformprojekter? Skal det kamufleres, at politisk/finansielle EU beslutninger allerede har negative helbreds- og miljømæssige konsekvenser? Et høringsudkast fra Dansk Selskab for Almen Medicin til “Klinisk vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser” har synliggjort en magtfuld mørk diskriminerende sundhedspolitik, og flere høringssvar er offentliggjort i bogen.Forhåbentlig bliver høringsudkastet ikke udgivet som en klinisk vejledning, for det er hverken i overensstemmelse med lægeløftet eller god lægeetik. Selvfølgelig skal miljøsyge mennesker ikke have pålagt et individuelt ansvar for samfundsskabte gener. De skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles!Bente-Ingrid Bruun har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Cand. Psych. 1973. Autoriseret klinisk børnepsykolog med fokus på forebyggelse. Sideløbende undervisning og privat praksis/kursusvirksomhed. Debattør og forfatter. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Forfatterforening.

Ved køb af e-bøger leveres ydelsen som et downloadlink i en e-mail efter køb. Da der er givet et samtykke til straks-levering, bortfalder fortrydelses- og returretten når downloadlinket aktiveres. Accepten gives inden aftalens indgåelse.



Hospitalsansattes frygt for at fejle er blevet selve fejlen


Frygten for at ende med ’aben’ sætter reglerne i centrum i stedet for patienterne.

Læs Bente Klarlunds læserbrev her.



Frivillig Fredag d. 26. september


Kom og mød os på Store Torv i Aarhus kl. 15.00 til 18.00.

Vi glæder os til at komme i dialog med en masse spændende mennesker – og som sædvanligt har vi vores materiale med, lidt godt til ganen og høj humørføring.

Kig efter de blå beachflag, de hvide T-shirts og de røde lanterner.

Vi glæder os til at se dig

Mange gode hilsner Gitte Strandgaard, formand



Psykiske problemer kan øge risiko for mobning


Af Charlotte Aagaard Knudsen – 16. september 2014

Mobning i arbejdslivet kan gå ud over helbredet. Omvendt kan psykiske helbredsproblemer også give større risiko for at blive udsat for mobning. Det viser en ny norsk litteraturgennemgang.

Læs hele nyheden fra Videncenter for Arbejdsmiljø her.



Kritisk Debat


Mere frygt på arbejdspladserne: Arbejdsmiljøets tilstand i DK i 2014

Af John Graversgaard & Kit Aastrup

Læs hele debatindlægget her.

CITAT:

Kort sagt, arbejdsmiljøindsatsen og hjælpen til de tilskadekomne sejler som et skib uden ror.

CITAT SLUT.

Tusind tak til John Graversgaard og Kit Aastrup for dette yderst relevante og interessante indspark – Stof til eftertanke!

… skriver Formand Gitte Strandgaard i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! facebookgruppe.



Chefen, det dumme svin


Mange af os har ligget søvnløse, været stressramte eller endda syge – på grund af chefen. Og i dette DR2 Tema optræder en række ofre for livsfarlig ledelse og psykopater i jakkesæt. Vi undersøger, hvad dårlig og god ledelse gør ved os og følger i fodsporene på en mand, der yder førstehjælp til ledere. Vi går også bag om begreber som Unboss og Djøf med løgn. Og så møder vi årets leder i 2011, en erfaren kvindelig skoleinspektør fra Nørrebro i København. Efter hendes mening handler god ledelse om sund fornuft og at lede med hjertet. Adskillige dårlige arbejdsklimamålinger, sygemeldinger og dødsfald er de sørgelige beviser på, at det er sværere end det lyder.

På lørdag 20:01 – 21:20 på DR2 – Chefen: Det dumme svin – eller den gode støtte?

Se udsendelsen her.

 

TAK til DR2 for at sætte Chefen på dagsorden!
I Landsforeningen kalder vi på en god ledelse – Der bygger på; Tillid, retfærdighed og samarbejde Og vi må konstatere, at der er plads til forbedringer på de danske arbejdspladser!

Venlig hilsen
Gitte Strandgaard

Formand
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!



Lærer – Børn kan frit bruge mig som boksebold


Folkeskolelærer Jan Hagen tror ikke længere på retfærdighed. Han har fået livslange mén, men ikke en krone i erstatning efter at være blevet overfaldet af en elev. Nu frygter han, at andre lærere vil komme i samme klemme.

Læs artiklen af Rikke Dyrberg, journalist på Avisen.dk



PRESSEMEDDELELSE


Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! besøger Odense, Gråbrødre Plads fredag d. 29. august 2014 kl. 12.00 til 18.00

Mobning er et stort problem på de danske arbejdspladser. Men hvad er mobning egentlig? Og hvad skal vi gøre ved det?

Igennem vores satspuljeprojekt skal vi udbringe kendskab til voksenmobning; Årsager, forebyggelse og håndtering.

Vi skal besøge forskellige byer i Danmark, og vores tredje bus arrangement i år er i Odense. Hvor vi kører ind på Gråbrødre Plads med en camper.

Vi har kaffe på kanden og medbringer lidt mundgodt, forskelligt materiale og godt humør

Vi glæder os til at komme i dialog med byens borgere.

Kig efter camperen, beachflag og de hvide t-shirts 😉

Vi ses.

Bedste hilsner

På bestyrelsens vegne

Gitte Strandgaard

Formand og projektleder

2851 2108

gs@voksenmobningnejtak.dk

 

Se omtale her i:

Fyens Stiftstidendes fyens.dk

Politiken Debat



Umyndiggørelse – Den umulige kritik


Pædagoger har ikke mulighed for at kritisere deres arbejdsforhold, og de får heller ikke noget ud af at prøve. Det fører til umyndiggørelse af pædagogerne, som reagerer ved at blive syge, stressede og udbrændte. I bogen ‘Umyndiggørelse’ beskriver sociologen Rasmus Willig hvorfor.
Af: Vibeke Bye Jensen



Sygdom i skjoldbruskkirtlen giver øget risiko for langvarigt sygefravær



Medarbejdere med forhøjet stofskifte forårsaget af sygdom i skjoldbruskkirtlen har større risiko for langvarigt sygefravær end deres raske kollegaer. Det gælder særligt inden for det første år med sygdommen.

Læs mere her…

I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! mener vi, at al sygdom påvirker arbejdsevnen – ikke kun stoftskiftesygdom. Hurtige diagnoser, så der kan oprettes en forståelse for den ramtes situation er vigtigt (og især vigtigt at pointere i dag, hvor der er mange, der får en funktionel lidelse, som jo ikke siger noget som helst og heller ikke lægger op til iværksættelse af en behandling), og går en medarbejder og skranter med helbredet for længe, mens han/hun behandles efter TERM-modellen hos lægerne, så er arbejdslivet i fare. Det er bare ikke enestående for stofskiftepatienter. Desværre modarbejder de funktionelle lidelser fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har OBS på denne problemstilling, idet sygdom, som den ramte går alene med, fordi han/hun afvises at få en behandling i sundhedsvæsenet, er i fare for at få belastningen af et dårligt psykisk arbejdsmiljø oveni at være belastet af sygdom – alene fordi man ændrer adfærd, når man skal kæmpe alene med sygdom



EL: Besynderligt at gøre forskel på syge danskere


Enhedslisten vil fremsætte lovforslag, der skal sikre at alle, der bliver ramt af Posttraumatisk stress-syndrom kan få erstatning – også selv om de ikke er veteraner og offentligt ansatte

Læs hele artiklen her.


Sådan undgår du at irritere din læge


Det driver din læge til vanvid, når du på forhånd har stillet din diagnose, og det er generelt vigtigt, at du forstår de uskrevne regler, når du sidder i konsultationen.

Læs hele artiklen her.

De praktiserende læger i den primære sundhedssektor spiller en afgørende rolle, når det handler om at få de borgere, der henvender sig, diagnosticeret og behandlet, så borgerne kan forblive på arbejdsmarkedet længst muligt. Dette må alle patientgrupper kunne forvente. 

Der findes sjældne diagnoser, der simpelthen bliver overset, fordi de praktiserende læger i dag enten ikke har mere tid end 10 min. til hver patient (og derfor bliver der ikke lyttet fra lægens side samt søgt informationer på symptomerne) eller lægerne er indrettet, som denne artikel beretter om, hvilket hører middelalderen til.

Her er et eksempel på et sjældent syndrom, som lægerne ganske enkelt ikke ved noget om:

https://secure.flickr.com/photos/rarediseaseday/12821794333/in/set-72157629108332852

– så derfor har internettet hjulpet patientgruppen over hele verden, fordi patienterne derved kan være i kontakt med lægen i verden, der forsker i syndromet og derfor ved noget om det, men som i Danmark risikerer at ende under psykiater Per Finks ‘funkkionelle lidelser’, som i øvrigt lægernes selskab DSAM støtter op omkring med deres kliniske vejledning, hvorved det bliver muligt helt legalt at håndtere de vanskelige patienter, som lægerne ikke bryder sig om, og som de hverfer ud af deres praksis begrundet i ‘manglende tillid’, når det står værst til.

Her har en amerikansk sundhedsjournalist givet en stemme til dem, der lider af syndromet:

http://www.columbiatribune.com/blogs/charting_health/dercum-s-disease-giving-a-voice-to-those-who-suffer/article_35830810-ec3b-11e2-8660-0019bb30f31a.html

– og det kunne være rart, hvis vi kunne se flere journalister, som ville interessere sig for de syndromer, som lægerne skubber ind under de funktionelle lidelser, fordi de enten ikke har tid til at lytte eller til at slå det op, som de ikke ved i forvejen, som PLO formanden her indrømmer:

http://nordjyske.dk/nyheder/25-000-danskere-har-en-usynlig-sygdom/f28bbca3-ce1b-4beb-9e64-16a9da8d4254/112/1513

Nej – det er på tide, at også lægerne forstår, at vi lever i et oplyst informationssamfund, og at patienter forventer både omsorg, samarbejde og service fra dem. Lægerne får deres uddannelse gratis her i Danmark – betalt af skatteborgerne, så prøv at komme ned fra den høje hest, som tiden vi lever i inviterer til.



Forsvaret afviser syg veteran


Din far var dranker!

Forsvaret har hidtil gjort hvad som helst for at forhale traumatiserede soldaters erstatninger. Sådan lyder kritikken fra flere sider. For eksempel har forsvaret forsøgt at trække en soldats utrygge barndom fra det beløb, han har krav på.

Rikke Dyrberg

Citat:
I et tilfælde forsøger Forsvaret at undgå at betale erstatning med henvisning til, at en soldat har haft en utryg barndom.
Forsvaret skriver sort på hvidt, at det bør vurderes, om det skal trækkes fra i vurderingen af soldatens mén, at hans far var kvartalsdranker, og at han selv blev mobbet i skolen.
Citat slut.

Det vi hører om her er også problemstillingen i andre erstatningssager, som opstår pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø – herunder mobning og chikane på arbejdspladserne, hvor man som den ramte part får indtrykket af, at myndighederne leder med lys og lygte efter en årsag til ikke at anerkende sagen – endda selvom der foreligger dokumentation. Det er det, som vi hos Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner som systemmobning og brud på retssikkerheden. 



Muskelsvindfonden: Arrogant at lade folk vente så længe


Det har kæmpe betydning for folks livskvalitet, at myndighederne sylter klagesager.

Læs hele artiklen her.

Af:Heine Jørgensen,Anders Ejbye-Ernst


 

Systemmobning


FCFS starter en stor befolkningsundersøgelse med fokus på funktionelle lidelser.

Her er linket til orienteringen om projektet.

Vi bringer her opfordringen til danske patientforeninger fra Læge Stig Gerdes:

Citat:

Til danske patientforeninger.

Jeg skriver til Jer, fordi overlæge Torben Jørgensen og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL), TrygFonden, Lundbech Fonden, DanFunD = Danish Functional Diseases og en ukendt pensioneret statistiker er ved at lave en ny stor undersøgelse om funktionelle lidelser (FL).

http://www.regionh.dk/fcfs/topmenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/FCFS+starter+en+stor+befolkningsunders%C3%B8gelse+med+fokus+p%C3%A5+funktionelle+lidelser.htm

De sygdomme, som er indlemmet i FL, kan ses i nedenstående link, men man bør være opmærksom på, at alle lidelser, som er blevet kroniske, kan risikere at blive betegnet som en FL af læger, som vælger denne nemme løsning, eller som ikke ved bedre. FL i svær grad kalder psykiaterne også for BDS, Bodily Distress Syndrome, som er deres egen opfindelse, og som i lighed med FL ikke findes i ICD10-koderegistret. Læs om FL under andet punkt i dette link: 

http://funktionellidelse.dk/funktionellelidelser.html

Som det ses af øverste link, så var der 6 samarbejdspartnere til at begynde med, men nu er der kun 2 af de i linket nævnte tilbage, nemlig Torben Jørgensen og FFL. Fondene betaler, og alle har stor interesse i ét bestemt resultat.

Formålet med undersøgelsen: Projektet skal afgrænse FL, og man vil finde ud af, om der er tale om én eller flere sygdomme, man vil bestemme forekomsten af og identificere risikofaktorer ved FL. Projektet tager for givet at FL findes, og er således i sit udgangspunkt manipulerende.
At resultaterne i den nye undersøgelse vil ligne resultaterne fra de forrige undersøgelser er givet på forhånd. Hvert år, de sidste mange år, er der fremkommet lignende rapporter, med stort set samme aktanter og samme resultater. Et lille udsnit nævnes her:

Befolkningens syn på funktionelle lidelser, 2014, Dansk Kommunikation, betalt af TrygFonden:
http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/syn_p_funktionele_lidelser.pdf

Klinisk vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser, 2013, DSAM, med donationer fra TrygFonden og Lundbech Fonden, og sendt til alle praktiserende læger: http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/

Funktionelle symptomer og lidelser, 2012, DSAM, med donationer fra TrygFonden og Lundbech Fonden:http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf

Det store TTA – projekt, 2012, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/Den-store-TTA-rapport-051212.pdf

Syg,- men ingen diagnose? Funktionel sygdom og reform af førtidspensionen, 2011, TrygFonden,
http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/Syg%20men%20ingen%20diagnose.ashx

Alle undersøgelserne bygger på den af psykiatere opfundne bio-psyko-sociale tilgang til syge borgere, og alle undersøgelser forsøger at vise, at ingen syg borger kan være fysisk syg uden at psyken inddrages. Derfor legitimerer alle disse undersøgelser begrebet FL, hvor den fysisk syge borger ikke defineres som fysisk syg, hvorefter borgerens diagnose omdefineres til FL, som betragtes som en psykiatrisk diagnose på jobcentre og af forsikringsselskaber.
Alle undersøgelser anbefaler, ja, forsøger endda at bevise, at der er hjælp at hente i den behandling, som FFL tilbyder, nemlig kognitive terapi, fysiske træning og psykofarmaka. Disse behandlingsmetoder benyttes kun i psykiatrien, og er således udelukkende psykiatriske behandlingsmetoder. Men der er et problem: der findes intet bevis for, at disse behandlingsmetoder virker ved fysisk sygdom, og der berettes om mange bivirkninger ved psykofarmaka.

Det siges gang på gang i ovenstående undersøgelser, at hvis den syge borger henvises til FFL og FFLs behandlinger hurtigst muligt, og helst uden for mange fysiske undersøgelser i det offentlige sundhedsvæsen først, så kan sundhedsvæsenet spare mange penge. Dette sparehensyn er en af de vægtigste begrundelser for, at konceptet er blevet så vel modtaget i regioner, kommuner og jobcentre.

Disse undersøgelser er betalt af TrygFonden og Lundbech Fonden, som begge har stor interesse i at diagnosen FL bruges mere, idet den førstnævnte sparer penge på sygeforsikringer og arbejdsskadesforsikringer, som ikke udbetales til psykisk syge, og den anden tjener penge på psykofarmaka.

Sundhedsminister Nick Hækkerup, sagde mange gange ved Samrådet om Funktionelle Lidelser i Folketinget d. 20. maj 2014, at ”den nye undersøgelse fra TrygFonden” (som han kaldte FCFSs nye undersøgelse), den ventede han sig meget af, underforstået: han venter på dens resultater, før han ville konkludere noget om FL. 

Samrådet:http://www.ft.dk/webtv/video/20131/suu/td.1133594.aspx?as=1

At ministeren således venter på den nye undersøgelse, er meget beklageligt, for den vil med stor sandsynlighed fremkomme med et bestemt på forhånd givet resultat, som alle de andre ovennævnte undersøgelser også kom frem til, nemlig at FL er én sygdom, som kan behandles med kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka og bedst på FFL.

Forskellen på denne undersøgelse og de andre undersøgelser er blot, at denne undersøgelse efter sigende skulle være foretaget på et meget større antal mennesker, og derfor være det endegyldige bevis på, at FL skulle være én sygdom, og at den kan behandles med kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka.

For at undgå, at nogen måske skulle mene, at jeg ser ’spøgelser’ vil jeg bede Jer indtrængende om at læse om FFL, TrygFondens og Dansk Kommunikations arbejdspapir til undersøgelsen Befolkningens syn på Funktionelle lidelser, 2014, som er gennemgået i dette link lidt nede og med gule noteringer. Her vil man kunne se, hvordan de syge omtales, og om hvordan der manipuleres ubehageligt med svarpersonernes holdninger: 

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/541/1388964.pdf ***)

Med alle disse undersøgelser, og især den seneste ikke afsluttede undersøgelse, som ministeren venter sig meget af, in mente, så vil jeg bede alle patientforeninger om at protestere til Sundhedsministeren, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, TrygFonden, Lundbech Fonden, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og til Torben Jørgensen over, at borgere med den sygdom, som I repræsenterer, risikerer at få deres sygdom konverteret til en funktionel lidelse, med alle de skadelige følger for borgeren det indebærer, såsom forlænget sagsbehandling i jobcentrene pga. behandlingsmuligheder under psykiatrien, stigmatisering og følelse af overgreb, som en uberettiget psykiatrisk diagnose påfører borgerne.

Og det skal helst ske inden den med stor sandsynlighed manipulerende nye undersøgelse om funktionelle lidelser vil lande på politikernes bord, fordi for hver ny undersøgelse vil det blive sværere at tilbagevise interessenternes påstande om, at FL findes og er én sygdom, også selv om det ikke bliver dokumenteret videnskabeligt.

Den sygdom, I varetager, har sikkert en ICD10-kode, som I bør holde fast i. Danmark har tilsluttet sig dette kodesystem, og Sundhedsstyrelsen bør derfor fastholdes på det.
På grund af diagnosen FL, så svækkes lægens kritiske sans. Hvis lægen ikke kan diagnosticere med sikkerhed, så kan FL vælges som den nemme løsning. Dette vil ganske givet føre til fatale fejl-diagnosticeringer i fremtiden.

Så hvis I har medlemmer, som melder tilbage til Jer, at de har fået kodet deres diagnose på fysisk sygdom om til en FL, eller hvis de oven i deres oprindelige diagnose også har fået en FL, så vil jeg opfordre samtlige patientforeninger til hurtigst muligt at indsende en klage over, at Jeres medlemmer har fået eller er i fare for at få diagnosen FL, hvilket vil medføre at Jeres medlemmer ikke vil få en ordentlig udredning eller rigtig behandling.

Hvis mange patientforeninger klager nu, kan vi måske nå Sundhedsmyndighederne. Hvis ingen gør noget, så fortsætter og forstærker FFL sin fremfærd til stor skade for syge borgere i Danmark.

Med venlig hilsen
Stig Gerdes

Citat slut.

***)

“TrygFondens holdning til syge, og hvordan TrygFonden genererer ønskede resultater.

Citater fra arbejdspapiret til TrygFondens seneste undersøgelse, (udarbejdet af Jakob Andersen, Dansk Kommunikation: http://danskkommunikation.dk/employees/3/):

Arbejdspapiret til Befolkningens syn på funktionelle lidelser, er medtaget her for at vise, hvordan man manipulerede bestemte resultater frem:

http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/s…

Citat: ”Bør man opfattes som syg, hvis man ikke har en autoriseret psykisk eller fysisk diagnose?

Eller skal ”de funktionelle” snarere ses som modløse mennesker, der forsøger at undgå kravene på arbejdsmarkedet (og verden)? I så fald skal de måske opfattes som ”livets lod” snarere end som samfundsproblemer. En tredje mulighed er at se dem som arbejdssky personer, der ikke ønsker at bidrage til samfundet.”

Citat: ”Med sine mange analogier lægger disse spørgsmål ((XVII-XX) indirekte op til en

sympatisk/forstående fortolkning af FL. Der er dog lagt spørgeteknisk modgift ud med sp. XV, hvor tendensen til at overdrive psykiske problemer berøres.

Med denne bagage, går svarpersonen til de sidste spørgsmål om holdninger til arbejde, velfærd, misbrug af sygemelding mm og det ønskelige i at presse sygemeldte hårdere.”

Citat: ”Det er et selvstændigt formål med undersøgelsen, at den skal generere resultater, der kan kommunikeres i medierne og bidrage til kendskab, forståelse og behandlingsoptimisme.”

Citat: ”Nogle af historierne foreslås lukket ud før offentliggørelsen, med henvisning til den senere rapport”

Hovedhistorie 1:

”Størsteparten af befolkningen har erfaring med funktionelle lidelser, men de færreste er klar over,

at der findes effektive behandlingsmuligheder.”Hovedhistorie 2: ”en stor del er med på, at fysiske problemer som fx smerter ofte kan behandles med psykoterapi. Eks. Eksperterne er enige.”

Hovedhistorie 3: ”Ifølge eksperter har man dog udviklet værktøjer, så man kan skelne mellem funktionel sygdom og almindelig pjækkesyge.”

I citaterne kommer således gentagne gange et meget grimt syn på de syge frem, og man forsøger at fremelske behandlingsoptimisme, og man viser hvordan man vil manipulere med spørgsmålene, så den ønskede effekt fremelskes. I Hovedhistorierne postuleres behandlingsmetoder, som der ikke er evidens for, og et værktøj til at gennemskue pjækkesyge postuleres udviklet. ALT SAMMEN

FULDSTÆNDIG UNDEN EVIDENS!

TrygFondens handlingsplan for funktionelle lidelser fra 2009 dokumenterer deres hensigter:

TrygFonden skriver, citat: ”Der er en stærk – og delvist dokumenteret – mistanke om, at sundhedsvæsnet, sociale myndigheder og muligvis også muligheden for at opnå erstatning i væsentlig grad yderligere sygeliggør mennesker med funktionelle lidelser.”

TF kunne ligeså godt skrive, at de mener, at de syge spiller syge for at få erstatning.. og erstatning er Trygs Forsikringsselskaber selvfølgelig ikke interesserede i at udbetale.. og delvist dokumenteret mistanke = ikke særlig god ’evidens’…

Ovennævnte citat af Bente Stenfalks åbne brev til Sundhedsminister Nick Hækkerup:

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/541/1388964.pdf 



Voksenmobning: Så hårdt rammer mobning blandt voksne


Mobning blandt voksne er desværre ikke et særsyn. Undersøgelser har vist, at en tredjedel af alle voksne har oplevet mobning. Ofte er der ingen konkret grund til, at nogle ender som ofre, men fælles for de fleste er, at livet efter mobning kan være svært. Q har snakket med Majken, der blev udsat for mobning, og Gitte Strandgaard, der kæmper den svære kamp mod den ubehagelige tendens.

ONSDAG 30.7.14 – AF NADIA PARBO, FOTO: SHUTTERSTOCK

Læs hele artiklen via dette link.



Ekspert: Mindst 10000 sager om arbejdsskader skal genoptages


I årevis har Arbejdsskadestyrelsen fejlbehandlet sager om arbejdsskader.

Citat:

Alle bør henvende sig

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har opfordret alle dem, der har fået afgjort en sag i Arbejdsskadestyrelsen, til at forlange en ny vurdering, hvis afgørelsen lugter af dårlig sagsbehandling.

»Der er kun én løsning her – det er at få rettet fejlene både bagudrettet og fremadrettet«, sagde Mette Frederiksen til Politiken, da Kammeradvokatens dystre rapport blev fremlagt i slutningen af juni.

Citat slut.

Læs hele artiklen her.



Chefer: Vi kommer til at fyre flere syge


Ny reform skærer ikke alene i ydelsen til visse syge. Den skærer også i det tilskud, som arbejdsgivere får under en medarbejders sygdom. Både fagforeninger og arbejdsgivere forudser fyringer. Især ufaglærte er i farezonen.

Læs hele artiklen her.



Usynlig lidelse – det er ikke noget, vi bruger her


Mennesker med usynlige og nye diagnoser bliver mødt med mistro og uvidenhed i flere kommuner. Reformer af fleksjob, førtidspension og kontanthjælp har gjort kampen for at få anerkendt sygdommene sværere, lyder det fra patientforeninger og eksperter.

Læs hele artiklen her.



Politikere vil se på psykiske arbejdsskader


Konservative, SF og EL ønsker, at flere psykiske arbejdsskader bliver anerkendt. Regeringen vil se nærmere på, hvordan det kan gøres efter sommerferien.

Læs hele artiklen her.

Gitte Strandgaard, Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

JA TAK!

Vi ser gerne at politikerne tager action på det her. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er sidestillet, og det kan sagtens lade sig gøre, at dokumentere, når Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser overtrædes – det har vi talrige eksempler på.

I artiklen fremgår det, at stort arbejdspres giver psykiske skader. – Mobning gør det samme! Derfor gør vi, hvad vi kan, for at få mobning på den politiske dagsorden… og ved at anerkende disse DOKUMENTEREDE psykiske arbejdsskader, så giver det de skadeslidte den retfærdighed, som de virkelig har fortjent.

Derforuden vil en KONSEKVENS af at overtræde love og bekendtgørelser på området have en forebyggende effekt!

I Landsforeningen arbejder vi på højtryk med at formidle viden omkring: Årsager, Forebyggelse og Håndtering… Dette arbejde skal også højprioriteres på den brede bane… og vi skal ALLE kæmpe for, at enhver kan gå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på arbejde / TAK!



Seniorjobber blev bortvist fordi han insisterede på at optage samtale


Seniorjobber blev bortvist fordi han insisterede på at optage samtale.

Citat:

Han har ikke ret til et nyt seniorjob, hvis det er selvforskyldt han mister det første.

Det mener jeg er en hård straf. Og samtidig ved ikke der går et halvt eller halvandet år eller hvis jeg taber sagen så hele tre år inden der igen går penge ind på kontoen. Den uvished er noget af det værste, man kan byde et menneske, siger han.

Citat slut.

Læs hele artiklen her.



Fængslet dansker græd af glæde efter retsmøde


En 22-årig dansk mand, der har siddet varetægtsfængslet i USA, kan forlade fængslet onsdag, siger forsvarer.

Citat:
Den arbejdsplads, hvor den 22-årige dansker var i praktik, har selv undersøgt sagen, men har ikke fundet noget mistænkeligt.
Og dagens retsmøde på Manhattan var det første lyspunkt for den unge pædagogstuderende, fortæller hans forsvarer.
– Jeg var nede i cellen og mødes med ham bagefter, og han græd af glæde. Han smilte for første gang i hele denne her periode. Der har været trusler mod ham, og han har haft ubehagelige oplevelser i fængslet, siger Jane Fisher-Byrialsen.
Hun understreger, at sagen langtfra er slut for den 22-årige mand.
– Vi skal stadigvæk i retten den 15. august, og i mellemtiden vil vi så gøre alt, hvad vi kan for at få anklageren til at indse, at han ikke har grundlag for at køre denne sag, siger hun.
Blandt andet vil forsvareren nu sætte en privatdetektiv til at finde den tidligere kollega, der har rejst anklagerne mod danskeren.

Citat slut.

Læs artiklen her.

Puha! Her nedenunder er definitionerne på voksenmobning, konflikt- og rovmobning:

Voksenmobning

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betyding, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af ledere kan forekomme.

Rovmobning og konfliktmobning
Man kan skelne mellem rovmobning og konfliktmobning.

Rovmobning
Der er tale om rovmobning, når ofrene ikke har gjort noget, som kan fremkalde “mobbernes” adfærd. Det kan fx være tilstrækkeligt, at ofrene tilhører en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen, fx på grund af deres køn, alder eller etniske oprindelse. I forbindelse med rovmobning er der således typisk tale om, at ofrene har en særlig udsat position på arbejdspladsen og derfor udpeges som syndebukke.

Et eksempel på rovmobning er, når ledere eller kolleger udøver krænkende handlinger over for ansatte med lav anseelse og lav indflydelse. Også seksuel chikane kan være et eksempel på rovmobning.

Konfliktmobning
Konfliktmobning er resultatet af en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen. Der kan fx opstå konflikter omkring arbejdets organisering, omstillingsprocesser og kulturforskelle. Konflikter findes på alle arbejdspladser og kan udvikle sig til alvorlige personkonflikter, hvis de ikke bliver løst. I sådanne tilfælde sker der typisk det, at en konflikt over tid mere og mere kommer til at handle om parterne som personer frem for om konfliktens oprindelige indhold. Parternes negative følelser for hinanden forstærkes, efterhånden som konflikterne udvikler sig.

Mobbehandlinger
Mobning består af krænkende handlinger -mobbehandlinger. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle i bestemte situationer. Mobning kan fx omfatte disse handlinger:

Tilbageholdelse af nødvendig information
Sårende bemærkninger
Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv
Skældud og latterliggørelse
Fysiske overgreb eller trusler herom
Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
Krænkende telefonsamtaler
Krænkende skriftlige meddelelser
Ubehagelige drillerier
Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder eller køn
Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder.
Kilde: Arbejdtilsynets vejledning: At-vejledning D.4.2, Marts 2002
Læs arbejdstilsynets-vejledning D.4.2 her..



Nyhedsbrev juli 2014 er udkommet


Landsforeningens nyhedsbrev 2014 kan hentes her.



Skarp international kritik af Sundhedsstyrelsen


Se og hør DR”s indslag her.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! interesserer sig meget for den behandling, som borgerne får i  vore systemer i Danmark, og en god og korrekt behandling i sundhedsvæsenet er også medvirkende til fastholdelse på arbejdspladserne, som vi i landsforeningen interesserer os meget for.



I klemme: Huller i love sender syge mod bunden


Ny sygedagpengereform skal redde syge fra at stå uden indtægt. Men selvom fagforeninger råbte op i foråret, er der stadig andre lovhuller, der sender syge mod bunden uden indtægt.

Læs hele artiklen her.



STRESS OG JAG: Reformræs rammer arbejdsmiljøet på jobcentre


Flere jobcentre får påbud af Arbejdstilsynet, fordi det psykiske arbejdsmiljø er for dårligt. For mange opgaver og vold og trusler hører til blandt problemerne. Men også reformræs giver usikkerhed og går ud over trivslen, mener HK og Socialrådgiverforeningen.

Læs hele artiklen af Kåre Kildall Rysgaard her.



Læserbrev: Funktionelle lidelser og smerter


Smerter skaber smerter

AF HANNE HOLST RASMUSSEN, SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER, BROBJERG PARKVEJ 50, EGÅ

………

Det virker oplagt, at smerter skal behandles effektivt, hvis man vil forebygge udvikling af kroniske smerter.

Hvordan kan det forklares og forsvares, at man i stedet behandler en lang række patienter med kroniske smerter forårsaget af hidtil uforklarede lidelser med psykofarmaka og terapi? Det koster samfundet millioner, og det efterlader masser af mennesker med unødvendige lidelser.

Citat slut.

Læs hele læserbrevet fra Jyllands-Posten Debat her.



Der er noget galt i Danmark og nu er nok NOK


Der på tide at den danske befolkning rejser sig op og siger nu er det nok.

Læs dette blogindlæg fra Avisen.dk her.



Pressemeddelelse fra ME foreningen om funktionelle lidelser


ME Foreningen støtter Fibromyalgiforeningen

17/6 – 2014 kom Fibromyalgiforeningen med en pressemeddelelse ang. Funktionelle Lidelser.

ME Foreningen støtter fuldt ud Fibromyalgiforeningens udtalelse om, at Funktionelle Lidelser er farlige. Det er absurd at lægeforeningen støtter Forskningsklinikken for funktionelle lidelser i at behandle fysiske sygdomme som tinnitus, bækkenløsning, fibromyalgi, irritable tyktarm, whiplash og ME som psykiske sygdomme.

Læs hele pressemeddelelsen fra ME foreningen.



Gør dig klar til at svare på personlige spørgsmål, hvis du skal til samtale på jobcenteret


Hvad med mangfoldigheden?

Avisen.dk har talt med en nyuddannet pædagog, der fik af vide, at han burde tage sin ring i næsen ud og overveje sin personlige hygiejne.

Læs også: Jobcenter-chok: “Drop næseringen, Rasmus”

Men det er ikke nødvendigvis et krav, at man skal droppe sin næsering for at blive pædagog, lyder det fra pædagogernes fagforening BUPL.

”Mennesker er forskellige, og som udgangspunkt skal man ikke afskrive en person med næsering, for børnene ser den slags i hverdagen. Vi skal ikke have ensretning og konformitet,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, formand for BUPL’s A-kasse.

Citat slut.

Læs Ulrik Stavnsbjerg Offersens artikel her.



Tømrer: Djøf-eliten foragter arbejderne

Oprettelsesdato: 4. august 2014 – 0:43

Den politiske elite har i årevis negligeret massivt svigt af syge arbejdere.

Læs artiklen her.



Åbent brev til lægerne: Patienter mister retssikkerhed


På vegne af de langtidssyge og kronisk smertepatienter i Gribskov kommune, som i meget stor stil sendes til psykiater for udredning af kognitive indlærings problematikker – vil jeg med 7 tommer søm slå fast, at Danmark har tilsluttet sig IDC10-koder med WHO.

Læs det åbne brev her.



Psykisk skadet på job: Glem alt om erstatning


Kun fire procent får anerkendt en psykisk erhvervssygdom. Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at chancen for, at for eksempel stress-ramte får erstatning, er minimal. Fagfolk og politikere stiller nu krav om kulegravning af området.

Læs hele artiklen af Journalist Rikke Dyrberg her.



Kun de stærkeste klarer sig i konkurrencestaten


DEBAT: Danmark er blevet et asocialt samfund, hvor det er svært at få hjælp i forbindelse med sygdom eller handicap, og hvor man selv som hjælpeløs skal kunne noget for at opnå støtte. Det bekymrer Lisbeth Riisager Henriksen, redaktør af bogen ”Et liv i andres hænder”.

Læs hele artiklen her.


 

Whistleblower: Tilskadekomne vil bestorme Mette F


En tidligere sagsbehandler i Arbejdsskadestyrelsen forudser, at styrelsen vil blive bestormet af vrede tilskadekomne, der føler sig fejlbehandlet. Reaktionen kommer, efter at Kammeradvokaten har konkluderet, at styrelsen laver fejl på fejl.

Læs Journalist Rikke Dyrbergs artikel på Avisen.dk.




Jurist afslørede syg kultur i Arbejdsskadestyrelsen: I dag er han stolt


Juristen Hans Bøgesvang Riis er skyld i, at Arbejdsskadestyrelsen nu skal genoptage et hav af gamle sager om erstatning til tilskadekomne.

Læs hele artiklen her.



Kommende skandaler er: HPV-skandalen, fejlagtig opbakning til Forskningscenteret for Funktionelle lidelser


Sundhedsstyrelsen bør radikalt reorganiseres.

Styrelsens manglende kompetencer går mange år tilbage og der er nye på vej.

Læs hele indlægget i Dagens Medicin af Praktiserende læge Stig Gerdes her.



Staden tur/retur i Den Gode Sags Tjeneste


Som optakt til vores Bus Event på Rådhuspladsen i København på fredag – er vores formand, Gitte Strandgaard, blevet inviteret til TV2 LORRY -udsendelsen KONTAKT – som gik direkte i luften kl. 12.30 i går den 25.06.14. Genudsendelsen kan ses her.
TAK for invitationen TV2 LORRY



Kammeradvokatens undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsen viser fejl i sagsbehandlingen


Citat:

– Arbejdsskadestyrelsen genoptager de sager, hvor Kammeradvokaten har fundet fejl. Og alle, som har mistanke om, at de har fået en forkert afgørelse, skal naturligvis have mulighed for at få genoptaget deres sag. Derfor vil styrelsen også samarbejde med blandt andre fagforbund og advokater om at få identificeret andre sager, hvor der kan være fejl. Arbejdsskadestyrelsen åbner også en hotline og opretter en task force, så sagerne kan behandles hurtigst muligt, siger Mette Frederiksen.

Citat slut.

Læs hele meddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet her.



Nu får syge ret: Sager om arbejdsskader fejlbehandles


Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er dybt bekymret, efter at Kammeradvokaten har konkluderet, at der er massive mængder af fejl i sager om danskernes arbejdsskader.

Rikke Dyrberg, 25. juni 2014 kl. 13:06

Læs hele artiklen fra Avisen.dk her.



Interview med vores formand


Staden tur/retur i Den Gode Sags Tjeneste.

Som optakt til vores Bus Event på Rådhuspladsen i København på fredag – er vores formand, Gitte Strandgaard, blevet inviteret til TV2 LORRY -udsendelsen KONTAKT – som går direkte i luften kl. 12.30.
TAK for invitationen TV2 LORRY.



EVENT Kampagne mod voksenmobning


Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! er på turne. Mød foreningen i København.

Tak til Arbejderen for denne fine opbakning.



Pressemeddelelse: Næste stop København


Kære fagforeninger, organisationer, politikere og netværk.

På fredag d. 27. juni er vores camper parkeret på Rådhuspladsen i København fra kl. 12.00 til kl. 18.00. Så hvis du/I har tid, lyst og mulighed for at kigge forbi, vil vi glæde os til at se dig/jer.

Læs hele pressemeddelelsen her.



ER DET SÅDAN, AT LEDELSESRETTEN SKAL PRAKTISERES OG RESPEKTERES?


tv2Øst/Citat:

– Jeg har påpeget ledelsen mange gange, at der er noget galt, siger Gitte Larsen, som har arbejdet på bostedet i to år, indtil hun blev fyret i marts efter at have kritiseret ledelsen.
Citat slut.

Læs artiklen og se indslaget her: Plaskvåd af tis: Poul Erik må ikke komme på WC om natten

Hvad er patogen ledelse?

Hvad er definitionen på voksenmobning – rovmobning og konfliktmobning?



Sundhedsforsikringer bliver mere og mere populære


Citat:
Folk mister arbejdet

»Hvis man går til lægen og bliver henvist til en rygspecialist, er der fire til seks måneders ventetid. Det betyder, at folk mister deres job og kommer på sygedagpenge, og at mange ender på førtidspension. Det har vi kortsluttet, og vi garanterer folk, at de kan blive udredt inden for typisk tre uger,« siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Citat slut.

Læs hele artiklen her.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil arbejdsrelateret mobning og chikane til livs samt systemmobning, som er sundhedsskadeligt og derfor er emnet også forbundet med patientsikkerhed, patientrettigheder og retssikkerhed, fordi syge mennesker kan have svært ved at være effektive på arbejdsmarkedet.

Systemmobning er det modsatte af retssikkerhed – hvis systemerne lukker sig om sig selv og hinanden, og den enkelte borger bliver isoleret som problemet.

“You can”t fight what you can”t see”. Klarsynet kommer, når man udveksler erfaringer og debatterer holdninger, og det er, hvad vi lægger op til i denne facebookgruppe.

Vi mener, at konceptet funktionelle lidelser samt TERM-modellen er udtryk for systemmobning.



Funktionelle Lidelser er medicinsk umoralsk


Kære Per Fink — funktionelle lidelser er et overgreb mod patienterne, og jeg vil ikke vende det blinde øje til.

Læs hele indlægget i Dagens Medicin fra læge Stig Gerdes til Psykiater Per Fink.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil arbejdsrelateret mobning og chikane til livs samt systemmobning, som er sundhedsskadeligt og derfor er emnet også forbundet med patientsikkerhed, patientrettigheder og retssikkerhed, fordi syge mennesker kan have svært ved at være effektive på arbejdsmarkedet.

Systemmobning er det modsatte af retssikkerhed – hvis systemerne lukker sig om sig selv og hinanden, og den enkelte borger bliver isoleret som problemet.

“You can”t fight what you can”t see”. Klarsynet kommer, når man udveksler erfaringer og debatterer holdninger, og det er, hvad vi lægger op til i denne facebookgruppe.

Vi mener, at konceptet funktionelle lidelser samt TERM-modellen er udtryk for systemmobning.



Lærere, politi og almindelige danskere rammes af PTSD


Det begyndte med en gruppe af flygtninge og torturofre, der led af svær PTSD – posttraumatisk stresstilstand.

Læs hele artiklen her

Helt galt går det, når systemmobningen efterfølgende rammer. Læs mere her om det.

Men det gik det danske samfund let hen over, mener Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt.



FUNKTIONELLE LIDELSER – Læger til Sundhedsudvalget: Slap nu lige lidt af


Lægeforeningen og LVS opfordrer Folketingets Sundhedsudvalg til at respektere Sundhedsstyrelsens og Retslægerådets faglighed vedrørende funktionelle lidelser.

Læs hele artiklen her.

I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! mener vi, at denne artikel bekræfter, hvad vi har været inde på, og det er befriende for os at få det bekræftet.

Vi vil meget anbefale sundhedsudvalget at lytte til de mange borgere, der har erfaringer med lægernes brug af de funktionelle lidelser.

Hvis der er noget, som læger i Danmark ikke kan lide, så er det, at der stilles spørgsmål til deres faglighed, men det må lægerne – ligesom alle andre faggrupper – lære at finde sig i og så samarbejde med brugerne af vores allesammens sundhedsvæsen.

Det er ikke rimeligt, at fx patientgrupper med de sjældne diagnoser/handicap, der har så meget at slås med i forvejen, også skal slås med de læger, der ser en funktionel lidelse frem for en sjælden diagnose/handicap, fordi der er forskel på, hvordan man håndterer de to patientgrupper.

Hvis borgere med sjældne diagnoser/handicap (og sygdom i det hele taget) skal have en chance i konkurrencen på arbejdsmarkedet, så kræver det først og fremmest, at de får en diagnose så tidligt som muligt, så de kan få den optimale behandling og forståelse så tidligt som muligt.



Pressemeddelelse fra Fibromyalgiforeningen:


Funktionelle lidelser er farlige …

Citat:

Funktionelle Lidelser er en krænkelse af sygdomsramte menneskers retssikkerhed. Det er hensigten med WHOs diagnoseregister, at sikre patienternes patient- og retssikkerhed i de tilsluttede lande, men når både sundhedsvæsen og sundhedsministeriet i vid udstrækning ser bort fra disse aftaler, så bortfalder denne beskyttelse reelt for alle de berørte patienter.

Citat slut.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Dette er også vores holdning i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!



Piger hånede hjemløs, men så gik Hans Pilgaard amok


Hans Pilgaard gik amok på to unge piger på grund af deres usle behandling af en hjemløs i metroen.

Læs artiklen her.

Det er mennesker som dig, Hans Pilgaard, som vil forsvare andre fra at blive mobbet og chikaneret, at vi har brug for!

Vi har nok, der bare ser på – selv på arbejdspladser, hvor fagforeningernes tillidsfolk går lige op og ned ad problemerne og ser, hvad der sker, kan der være larmende tavshed, så det bliver den mobberamtes helt egen sag.

Gid landets faglige tillidsfolk ville agere som dig, Hans Pilgaard! – Så kunne konflikt- og rovmobning dokumenteres, og der kunne drages en konsekvens i forhold til de store skader, som påføres folk, der udsættes for mobning og chikane på vore arbejdspladser.

Det her er et super eksempel på, hvordan mobning og chikane skal håndteres. Først skal der gribes godt og grundigt ind, så chikanen stoppes nu og her, og så kan man altid bagefter begynde at analyse på, hvad der er årsagen til chikanen.




PRESSEMEDDELELSE: Dokumenteret ulovlig voksenmobning – Beskæftigelsesministeren vender det døve øre til!




Danskere snydes for erstatning på arbejdsskader


Flere danskere, der er kommet til skade på deres job, får ikke den erstatning, de har krav på, fordi Arbejdsskadestyrelsen sjusker. Sådan lyder kritikken fra en række jurister.

Citat:
»Hvis vi på baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse bør forbedre vores procedurer og kvaliteten af vores sagsbehandling, så sætter vi naturligvis alle sejl ind på dette. Det er vigtigt, at der ikke kan sås tvivl om Arbejdsskadestyrelsens arbejde,« skriver vicedirektør i Arbejdsskadestyrelsen Jesper Hartvig Pedersen i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Citat slut.

Læs hele artiklen her.



Forening til Mette F: Få styr på din styrelse


Det er systemmobning, når folk, der er kommet fysisk eller psykisk til skade på jobbet, får en fejlagtig sagsbehandling. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) må rydde op i…
Læs hele nyheden



Sygt? Tog fejl af blære- og prostatakræft


Brandmand Peter Pedersen døde for fire år siden af kræft i blæren. Hans pårørende har for nylig fået afslag på erstatning. Et afslag, der har chokeret dem. Arbejdsskadestyrelsens diagnose er nemlig en anden end lægernes.

Læs hele artiklen af Journalist Rikke Dyrberg her.


 

Skadet på job? Din sag kan være smækfuld af fejl


Flere danskere, der er kommet til skade på jobbet, får ikke den erstatning, de har krav på. Sådan lyder det fra blandt andre jurister, der kritiserer Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling for at være smækfyldt med fejl.

Læs hele artiklen af Journalist Rikke Dyrberg her.



Folkemøde om Sjældne sygdomme; Når standardprocedurer sættes ud af spil


Programmet er her.

Tak til ”I Klemme idet Kommunale System” for dette link!

Citat:
EU har pålagt Danmark at lave en handlingsplan, men hvordan laver man en handlingsplan forover 800 forskellige sygdomme? Og hvem har ansvaret for at finansiere nye behandlin
ger til meget få patienter, og som ofte bliver rasende dyre, hvis de overhovedet udvikles? Er det muligt at skabe kritisk masse til både finansiering og forskning i et land med fem mio. mennesker?
Citat slut.

Ja, det er i hvert fald ikke løsningen at give disse patienter en funktionel lidelse!

HANDLINGSPLAN MIG HER OG HANDLINGSPLAN MIG DER…
Først kan denne patientgruppe komme til at gå i flere år og have det dårligt med symptomer, som bliver stødt værre, mens den praktiserende læge bare vifter patientens argumenter til side og patienterne bliver på den måde ”opdraget” til at gå alene med at blive ringere og ringere(evt. med en recept på små ”hold kæft bolsjer” i form af nervemedicin).

Når så symptomerne bliver synlige for omgivelserne,og patienterne går til læge igen og stamper i gulvet eller banker i bordet medkrav om, at der altså SKAL ske et eller andet, så laves der nogle undersøgelser hist og pist, men der sker i øvrigt ikke mere, og hvis patienterne stadigvæk presser på, så risikerer patienterne at blive smidt ud af lægens praksis medordene, at patienterne tilsyneladende ikke har tillid mere.

Det næste bliver, at patienterne glider stille og roligt ud af det liv, som de lever i dagligdagen, og hvis patienternes sygdome mere eller mindre usynlig udenpå, så skal patientgruppen hanke ekstra meget op i sig selv for at bevise og retfærdigøre sig over for uvidende sagsbehandlere, hvis der da ikke sker det tragiske, at de dør uden diagnose.

Så er problemet jo sådan set også løst set fra samfundets synspunkt, men så sandelig ikke for de pårørende, hvis liv så efterfølgende bliver godt og grundigt forstyrret – fordi hvorfor var det lige,at det var deres kære, der skulle have sådan en discount behandling i dansksundhedsvæsen?

Tænk også lige på, at nogle pårørende vil kunne fådenne oplevelse flere gange, hvis det genetiske billede ikke bliver brudt, ogdet bliver ikke brudt, når lægerne så bare giver en funktionel lidelse tildisse patienter samt en Munchausen by Proxy til de pårørende, der forsøger at hjælpe med at få de pårøende hjulpet korrekt – og til sidst smides patienterne ud af praksis.

Fint nok med diskussion på et folkemøde – men alligevel, så kan det ikke være rimeligt, at der skal et folkemøde på Bornholm til at få det her diskuteret – til at få politikere og fagfolk til at lytte.Det er denne sag alt for alvorlig til at skulle nøjes med!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! arbejder bl.a. med det sigte, at de arbejdsdygtige og arbejdsivrige borgere kan få lov at blive på arbejdsmarkedet så lang tid som muligt, og det kræver fx at syge borgere kan få hjælp i dansk sundhedsvæsen, når de har brug for hjælpen. At blive uberettiget parkeret til at skulle stå på en såkaldt funktionel lidelse er ikke nogen hjælp men direkte modarbejdelse af den syge borger.



Stress og mobning hærger Mette F”s ansatte


En arbejdspladsvurdering viser, at der er et hårdt arbejdsmiljø i beskæftigelsesministeriet.

Læs mere her.



Det er tid til et opgør med dogmerne om arbejdsmiljøet


Det er tid til et opgør med dogmerne om arbejdsmiljøet, lyder det her fra Beskæftigelsesministeriet.

Dette hilser vi hjertelig velkommen, og vi vil fortsætte med at invitere ind til dialog med fagforeninger, politikere, ministre og andre arbejdsmiljøansvarlige.

Citat fra artiklen:

Nu skal regeringen arbejde videre med udfordringerne og sondere bredt i Folketinget, om der er vilje til at justere arbejdsmiljøpolitikken. Arbejdet starter nu, hvis vi skal nå de ambitiøse mål inden 2020. Lad os tage fat på at sikre, at det er trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde overalt i Danmark. 

Citat slut.

Vi vil gøre alt det bedste vi kan, for at holde politikerne op på deres løfter – og vi ser gerne, at der sættes oprigtig TURBO på. TAK!



Aldersdiskrimination: Kommune dømt


Det er ikke o.k. at frasortere folk over 25 år til et job som kontorelev. Kommune skal nu betale erstatning.

Læs hele artiklen fra TV2 Finans her.



Psykiater Per Fink svarer Praktiserende læge Stig Gerdes igen


Stig Gerdes er med til at optrappe konflikter.

Når man som læge står frem med voldsomme og udokumenterede angreb på forskere og behandlere, som ønsker at hjælpe patienter med funktionelle lidelser, så er man med til at skabe vrede og misforståelser.

Læs hele artiklen fra Dagens Medicin her.

Bl.a. skriver Psykiater Per Fink i artiklen:

Citat:

Hvis SG havde sat sig lidt bedre ind i tingene og ikke blot ‘kradset lidt i overfladen’, ville han have erfaret, at der findes solid dokumentation.
Citat slut.

Per Fink forsøger ihærdigt at forsvare diagnosen funktionel lidelse. Vi tager hatten af for Stig Gerdes, der støtter de mennesker, der kommer i klemme og bliver mere syge af Per Finks teorier, fordi det går altså helt galt, når de forkerte får disse funktionelle lidelser (fx borgere, der i stedet har sjældne diagnoser) – for dem er en funktionel lidelse en fejldiagnose. Det er simpelthen ikke mindre end en ulykke og en sikker deroute fra arbejdsmarkedet og det gode liv, som patienterne kunne have fået, hvis de var blevet diagnosticeret og behandlet korrekt! 

Reaktioner på ulovlig arbejdsrelateret mobning og chikane er heller ikke en funktionel lidelse. Det er derimod helt naturlige reaktioner, basseret på forskningen, som kræver behandling af eksperter mhp. at få de ramte på arbejdsmarkedet igen. At indlemme disse borgere under projekt funktionelle lidelser her i Danmark medvirker til deroute fremfor fastholdelse, og det er en katastrofe.

I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! tager vi hatten af for Praktiserende læge Stig Gerdes stemme, der støtter de mange patienter, der kommer i klemme.



Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og mobning


Resumé:

Undersøgelsen belyser den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne. Undersøgelsen besvarer, hvad der er de hyppigste årsager til konflikter, og hvem aktørerne er.

Undersøgelsen belyser, om der er en sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet samt mellem virksomhedens situation, samarbejdskulturen og det psykiske arbejdsmiljø. Den giver også svar på, om der er en sammenhæng mellem virksomhedens situation, samarbejdskulturen og konfliktniveauet. Der sættes også fokus på omfanget af mobning på arbejdspladserne.

Gennem sammenligning med tidligere undersøgelser belyses udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø fra 2007 til 2014, udviklingen i konfliktniveauet fra 2012 til 2014 og udviklingen i omfanget af mobning fra 2005 til 2014.

Ovennævnte er citeret fra LEDERNES hjemmeside, hvorfra man også kan downloade rapporten.



Per Finks manipulation


De lægelige organisationer, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen bør kulegrave funktionelle lidelser og finde ud af, om de er videnskabeligt underbyggede, eller om det er ‘Kejserens nye klæder’.

Læs hele artiklen fra Dagens Medicin her.

Husk: Målet helliger ikke midlet.



Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! fik besøg af TVSYD i Vejle i dag


Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! besøgte Vejle v/ Rådhustorvet i dag, fredag d. 23. maj 2014, hvor vi fik besøg af TVSYD. Se klippet (starter 03.20) her.



Pressemeddelelse om bus event i Vejle


Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! besøger Vejle v/ Rådhustorvet fredag d. 23. maj 2014 kl. 12.00 til 18.00

Mobning er et stort problem på de danske arbejdspladser. Men hvad er mobning egentlig? Og hvad skal vi gøre ved det?

Igennem vores satspuljeprojekt skal vi udbringe kendskab til voksenmobning; Årsager, forebyggelse og håndtering.

Vi skal besøge forskellige byer i Danmark og vores første bus arrangement i år er i Vejle. Hvor vi

kører ind på Rådhustorvet med en camper.

Vi har kaffe på kanden og medbringer lidt mundgodt, forskelligt materiale og godt humør

Vi glæder os til at komme i dialog med byens borgere.

Kig efter camperen, beachflag og de hvide t-shirts 😉

Vi ses.

Bedste hilsner

På bestyrelsens vegne

Gitte Strandgaard

Formand og projektleder

2851 2108

gs@voksenmobningnejtak.dk



ÅRETS FØRSTE BUSEVENT


Fredag d. 23. maj rammer vi Rådhustorvet i Vejle kl. 12.00

KAST LYS PÅ TROLDEN – SÅ MISTER DEN SIN MAGT!

Vi kører landet rundt og parkerer på centrale pladser i forskellige byer.

Sammen med aktive medlemmer vil vi gerne i dialog med byens borgere.

Vi medbringer forskelligt materiale, aktiviteter og godt humør.

På den måde vil vi udbrede kendskab til voksenmobning og bidrage til at nedbryde det store tabu som voksenmobning er.

HUSK: Voksenmobning er noget vi taler om!

VI SES 😉

Bedste hilsner og på bestyrelsens vegne

Gitte Styrandgaard

Formand



Samråd om funktionelle lidelser


Samrådet fra den 20. maj 2014 kl. 15 kan ses her.

Ministeren afslutter med at sige, at det her område er meget komplekst, og dertil vil jeg bare sige, at det er det ikke, hvis man har forstået, hvad Danmark har gang i. Men Ministeren har ret i, at man forstå kun det her, hvis man interesserer sig for det, og borgere i Danmark kan ikke interessere sig for alt mellem himmel og jord, hvorfor vi også må kunne forvente, at vi har en minister på de forskellige områder – og på det her område er det Sundhedsministeren, som vi må kunne forvente er interesseret i, at danske borgeres patientrettigheder, patientsikkerhed og retssikkerhed inden for området overholdes.

Jeg synes Ministeren virkede utilpas ved samrådet.

Tak til samtlige spørgere, der fik stillet nogle gode spørgsmål!



Læge Stig Gerdes indlæg om funktionelle lidelser


Læge Stig Gerdes har skrevet et indlæg på Folketingets hjemmeside her op til Sundhedsministerens samråd omkring funktionelle lidelser den 20. maj 2014.

Du kan læse Læge Stig Gerdes indlæg ved at klikke her.



Referat fra seneste generalforsamling den 27 april 2014


Det var en god dag med solskin. Tak til de fremmødte. Her er referatet.

I referatet henvises der nogle steder til: Nyhedsbrev april 2014



TV-indslag om funktionelle lidelser


GO” AFTEN ØSTJYLLAND sætter fokus på funktionelle lidelser. Vi får besøg af patienter, behandlere og kritikere, som mener at lidelserne behandles forkert.

Se udsendelsen her.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betragter TERM-modellen som SYSTEMMOBNING



Mennesker med handicap er også arbejdsmarkedsparate


Regeringen er i dag kommet med udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsmarkedsparate, forsikrede ledige. Desværre er indsatsen for at sikre varig beskæftigelse til mennesker med handicap fuldstændig fraværende i regeringens udspil.

Citat:
Mennesker med handicap, som har mulighed for at arbejde på ordinære vilkår skal fx have reel adgang til en ordentlig udredning af deres funktionsnedsættelse, kvalificeret vejledning herom og en tilstrækkelig kompensation herfor. Det er afgørende for varig beskæftigelse for mennesker med handicap på det ordinære arbejdsmarked.
Citat slut.

Læs hele artiklen her.

Dette stemmer også overens med, hvad Socialstyrelsen skriver på sin hjemmeside VIDEN TIL GAVN/Sjældne Handicap:

Citat:

Betydningen af en god udredning

Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig udredning, som tydeliggør de forskellige symptomer, den sjældne diagnose indebærer for den enkelte. Der kan være tale om såvel lægefaglige, motoriske som psykosociale udredninger.

Syndromer kan ofte have sammensatte symptombilleder, der nødvendiggør en udredning af flere problemstillinger så forskelligartede som indlæringsvanskeligheder, smerter og organfejl. Det kan være naturligt at fokusere på det mest udtalte symptom, men manglende opmærksomhed på andre symptomer skaber risiko for fejludvikling. En række sjældne diagnoser kompliceres yderligere af, at handicappet er usynligt. Fx træthed, dårligt immunforsvar og kognitive problemer.

For at kunne yde mennesker med en sjælden diagnose den nødvendige medicinske behandling og sociale støtte er det derfor vigtigt at være opmærksom på både de enkelte symptomer og det samlede billede for den enkelte.

Citat slut.

DESVÆRRE OPLEVER VI IKKE I DANMARK, AT PRAKSIS STEMMER OVERENS MED SOCIALSTYRELSENS ANBEFALINGER.

Det allervigtigste er, at de mennesker, der er ramt af forskellige handicap og sygdomme, selv får at vide, hvad de fejler og ikke parkeres på en funktionel lidelse, hvorefter de oplever, at ting sker omkring dem, uden at de ved, hvorfor de sker. Ét eksempel kunne være tilbud om medicin. Hvorfor skal nogle borgeres ret til at kunne samtykke informeret i forhold til medicinering saneres, blot fordi det er blevet moderne her i Danmark at kalde visse sygdomme for funktionelle lidelser?

Hvis både de syge borgere og sagsbehandlerne på jobcentrene ikke ved, hvad borgerne fejler, så opstår ragnerok til stor skade for de borgere, der begås overgreb på, fordi korrekte diagnoser er forudsætning for korrekte tilbud og behandling. Derfor har Danske Handicaporganisationer en rigtig god pointe her.



P1 Dokumentar: Eksperimentet der ikke måtte slå fejl


I 2008 satte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen et af verdens største arbejdseksperimenter i gang. Man ville se, om man kunne få psykologer, fysioterapeuter og læger til at arbejde så godt sammen, at det ville forkorte syge danskeres sygeperiode og bringe dem tilbage til arbejde hurtigere end ellers, og i sidste ende spare staten en masse penge. Desværre endte forsøget, ifølge flere uafhængige eksperter, med slet ikke at vise det, som politikerne havde håbet. Den velmente indsats kunne ikke forkorte sygefraværet – og den samlede effekt af undersøgelsen blev opgjort til at være lige nul. Alligevel valgte den nuværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, at få det til at fremstå, som om man havde fundet nøglen til at nedbringe sygefraværet. Hør om eksperimentet, der ikke måtte slå fejl. Tilrettelægger: Morten Runge. Vært: Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.

HØR UDSENDELSE



Advarsel til stressramte: Hold jer fra motion


Stik imod hvad jobcentre, a-kasser og læger ofte siger, skal mennesker, der er sygemeldt med stress, ikke dyrke motion. Træning kan være farligt, når man har stress, advarer ekspert.

Læs hele artiklen her.



Omstridt læge om funktionelle lidelser: Folk er ikke psykisk syge


“Debatten om funktionelle lidelser har raset i den seneste tid, og har fyldt en del i de danske medier. På den ene side står de, der er ramt af det, der kaldes funktionelle lidelser, hvor en gruppe føler sig overset og dårligt behandlet. På den anden side står det etablerede sundhedssystem, der ofte ikke ved, hvad de skal gøre med denne gruppe patienter. Og i midten står lederen for Klinikken for Funktionelle Lidelser, læge og professor Per Fink.

Og det er netop Per Fink og hans behandlingsmodel ’TERM-modellen’, som mange patienter skyder efter. Blandt udsagnene, som bliver sendt efter Per Fink og de ansatte på Klinikken for Funktionelle Lidelser er blandt andet:”

Læs hele artiklen her.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betragter TERM-modellen som SYSTEMMOBNING

Læs også artiklen Jagten på en diagnose her.

Citat:
I mange år har jeg arbejdet som praktiserende læge. Jeg er så gammel i gårde, at nogle af de børn, jeg har set til børneundersøgelser, nu selv har fået børn

Jeg har haft muligheden for at følge menneskers liv helt tæt på og også set, hvordan det omgivende lokalsamfund har ændret sig i takt med udviklingen. Men det underlige har været at opleve, at det ikke kun er menneskene, der forandrer sig, men også det, de fejler! Ikke mindst det faktum, at der hele tiden kommer nye
Citat slut.

Det er naturligvis nemmere at lære at give de funktionelle lidelser som diagnose, frem for at følge med udviklingen og blive klogere på de forskellige diagnoser, der dukker op i takt med, at man ved mere. Men så vil opfindelsen “funktionelle lidelser” jo bare opretholde uvidenheden! 

Når uvidenheden har gjort skade, så kan en funktionel lidelse fortsætte med at spærre for en retfærdiggørelse og en vej fremad imod en korrekt behandling, idet så kommer dokumentationen på fejlbehandlingen aldrig frem, og på den måde kan en familie, hvor der rent faktisk findes arvelighed for sjælden sygdom blive forhindret i at komme på rette spor i Danmark. Det er et overgreb af dimensioner og en krænkelse af både patientsikker, patientrettigheder og retssikkerhed – og man kan tale om både karaktermord og justitsmord.

25.000 danskere har en usynlig sygdom

Disse danskere med usynlige sygdomme har mere at slås med i hverdagen, end man kan forestille sig, når man ikke kender noget som helst til området, og uvidenhed er ikke nogen undskyldning for at gennemføre mobning og chikane, uanset hvem man er.

Læs også vort Nyhedsbrev april 2014, hvor vi kommenterer de funktionelle lidelser til sidst i nyhedsbrevet.



Generalforsamling på søndag den 27. april


Invitation til generalforsamling.

Som medlem af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! inviteres du hermed til at komme, for at se og høre, hvad vi har foretaget os i bestyrelsen i løbet af 2013 og 2014. Deltagelse og stemmeret på generalforsamlingen fordrer medlemskab jf. vedtægterne § 4 stk. 3.

Vi har haft et forrygende år, hvor mange gode aktiviteter og initiativer er landet. Og det glæder vi os til at præsentere for jer. I er velkomne til at tage pårørende eller en ven med.

Kom og mød alle de andre gode medlemmer og bestyrelsen i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Søndag d. 27. april 2014 kl. 13.00 til 17.00

Folkestedet Carl Blochsgade 28, 8000 Aarhus C

Vi serverer frokost og eftermiddagskaffe, the og vand. Og der er mere praktisk information sidst i invitationen. Vi glæder os til at se dig.

Læs hele invitationen her: Generalforsamling 2014.pdf

På bestyrelsen vegne

Bedste hilsner

Gitte Strandgaard
Formand


 

Nyhedsbrev april 2014


Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev.

Med dette nyhedsbrev sender vi formandsberetningen, som bliver fremlagt uddybende på generalforsamlingen søndag d. 27. april kl. 13 til 17. Folkestedet Carl Blochsgade 28, Århus.

Vi glæder os til at se medlemmer, deres pårørende og eventuelt venner til generalforsamlingen, hvor vi efter frokosten ser frem til godt socialt samvær, spørgsmål og debat omkring bestyrelsens arbejde og indsats. Samt ris og ros.

Du kan også læse om vores aktiviteter i satspuljeprojektet for dette første kvartal.

Sidst i nyhedsbrevet kan du læse et samlet skriv omkring funktionelle lidelser. Det er en kompleks problemstilling, som vi har forsøgt at gøre læsevenlig og forståelig.

Læs hele nyhedsbrevet her .



Praktiserende lægers troværdighed er på spil


Det er ufatteligt, at praktiserende læger vil lægge navn til en sådan omgang diagnostisk sjusk, og hvis din egen læge er med på den vogn, så find en anden.

Læs hele artiklen her.



Tusind TAK til Mikkel og hele holdet / WELL DONE FOLKENS


Mobning er en udstødelsesmaskine – og vi kan alle blive en del af den!

Frygt, mistillid, mistrivsel, misundelse og mindreværd er “pænt” tilstede, der hvor mobningen foregår – Den gode leder vil gå forrest, kære om sine medarbejdere og sikre, at alle har det godt.
God ledelse og god arbejdspladskultur / SÆT I GANG

Se eller gense dette flotte program “Nærkontakt – voksenmobning”, hvor voksenmobningen virkelig får “et ansigt”. Må det give genlyd landet over.

Med ønske om en god påske til jer alle og god arbejdslyst.

Bedste hilsner
Gitte Strandgaard
Formand



Sylter sociale sager: Vent 216 dage på at få ret


Kommunerne scorer kassen på at sylte klager i Ankestyrelsen. Først i 2016 forventer myndighederne, at klage-behandlingen sniger sig under fem måneder.

Af: Anders Ejbye-Ernst

Læs hele artiklen her.



Kommune-chef: Straf borgerne – vi skal gå fri


Magtfuld interesseorganisation mener ikke, det er dobbeltmoralsk, når kommunerne belønnes for lovbrud – mens borgerne straffes for det samme.

Læs hele artiklen her.



Mediechef: Hjælp os med at afsløre misbrug


Radio24syv har oprettet en sikker postkasse, hvor danskerne kan sladre om magtmisbrug, sjusk og ulovligheder på arbejdspladsen. Flere offentligt ansattes fagblade har nægtet at bringe en annonce for postkassen: “Det må jo betyde, at der er mange skeletter,” siger programchefen.

Citat:

“Når man tænker på, hvor mange skattekroner der går til at finansiere eksempelvis sundhedssektoren, så vil vi jo gerne henvende os direkte til de offentligt ansatte. Men det har vi jo fået svært ved. Hvis der ikke var nogle problemer overhovedet, så kan jeg ikke se, hvorfor de skulle afvise annoncen. Det, man siger med det, er: Vi ønsker ikke, at skeletterne skal ud af skabet, og hvis de skal, vil vi gerne selv håndtere dem, “ siger programchef hos Radio24syv Mads Brügger.

Rodfæstet selvcensur

Fagbladenes forklaring er, at man hellere ser, at medarbejdere går til deres tillidsrepræsentant fremfor til et medie.

“Men det er totalt misforstået, for tillidsmandssystemet er jo flettet sammen med ledelsen. Det, at fagbladene afviser annoncen, bekræfter jo i den grad behovet for Secure Drop (den sikre postkasse, red.),” siger Brügger.

Citat slut.

Læs hele artiklen her.



Politikere og medier brænder mennesker


(Af Journalist Johnny Larsen, blog på Avisen.dk)

Dette indlæg skal tages som det er: Spekulation og desperation.

Medierne tier, når poltikerne bruger flammekastere til at spare penge på velfærdsbudgettet.

I går (desværre den 1.april) begik en 40-årig mand selvmord ved at hælde benzin over sig og antænde. Godt en time senere døde han.

Da historien “breakede”, som det vist hedder på nudansk pressesprog, toppede den på Ekstra Bladet med “Breaking News” og hele molevitten. Præcis som en så grusom historie bør gøre.

Inden der var gået en time, – mens lægerne kæmpede for mandens liv – var historien død i medierne, og kun nogle hårdnakkede på DR, TV2 og Sjællandske Medier fandt det værd at gengive et Ritzautelegram.

Noget tyder på, at vi ikke skal kende årsagen til mandens ultimative protest, som vagthavende betjent skarpt analyserede for en journalist: “Det tyder på en desperat handling”.

Læs hele artiklen her.



Berlau: Tavse socialrådgivere er da bange


Også socialrådgivere har tendens til at bremse sig selv og holde mund om kritisable forhold på arbejdspladsen. De er bange for at blive ildeset på jobbet, siger deres formand.

“… Det er jo en kæmpe gave til en arbejdsgiver, at medarbejderne er kritiske og har en faglig stolthed. …”

Læs hele artiklen her.



Fornærmet leder: Hold så kæft, Annegrethe!


Annegrethe Jørgensen havde retten på sin side, da hun kritiserede sin leder i et læserbrev. Alligevel beholdt hun ikke sit job i hjemmeplejen.

Læs artiklen her.

Citat:
“Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at du ikke respekterer ledelsen ved gentagne gange at udtrykke din manglende tillid offentligt,” lød det i dokumentet, der bare manglede Annegrethes Jørgensen underskrift.
Den fik de imidlertid ikke. Annegrethe Jørgensen blev nemlig frarådet at sætte sit navn på papiret af repræsentanten fra hendes fagforening.
Citat slut.

Kan man forestille sig, at en tillidsmand ikke støtter medlemmet i en sådan situation? Ja – der findes fagforeninger, der repræsenterer begge parter (altså ledelsen og medarbejderne), og en medarbejder, der sidder med ledelsen og hans repræsentant (tillidsmanden) i ovennævnte situation er reelt udsat for rovmobning. Her er definitionen på rovmobning:

Citat:

Rovmobning
Der er tale om rovmobning, når ofrene ikke har gjort noget, som kan fremkalde “mobbernes” adfærd. Det kan fx være tilstrækkeligt, at ofrene tilhører en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen, fx på grund af deres køn, alder eller etniske oprindelse. I forbindelse med rovmobning er der således typisk tale om, at ofrene har en særlig udsat position på arbejdspladsen og derfor udpeges som syndebukke.

Et eksempel på rovmobning er, når ledere eller kolleger udøver krænkende handlinger over for ansatte med lav anseelse og lav indflydelse. Også seksuel chikane kan være et eksempel på rovmobning.

Citat slut.

Vi har i Danmark omvendt bevisbyrde i disse sager.



Sosu’er tør ikke sige sandheden


Pædagoger, sosu”er og andre offentligt ansatte tør ikke stå frem med kritisable forhold. Derfor hører politikere og samfundet ikke om problemerne. De svageste taber på det regnestykke, lyder det.

Læs artiklen her.

Landsformand Gitte Strandgaard:

Dette er et “Wake Up Call! Det er desværre en velkendt melodi.

Netop fra sundheds- og omsorgsfagene får vi mange henvendelser; frygten for repressalier og en fyreseddel afholder mange fra at sige noget – hvis de alligevel gør det, så vanker der!

KL tager ikke undersøgelsen for gode varer… De har kun set én sådan sag i løbet af ti år, oplyser Michael Ziegler, der er formand for KL,s Løn- og Personaleafdeling…  Kunne det måske være pga. frygten for repressalier?

Vi har i Landsforeningen et dokument om Systemmobning, det kommer her:
Vi må desværre konstatere, at rigtig mange mobberamte render panden mod en mur, når de gør opmærksom på dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning. De systemer der egentlig er sat til at skulle hjælpe, lukker sig om sig selv og hinanden. Det er det vi betegner som systemmobning:

Når mobberamte henvender sig for at få hjælp: På arbejdspladsen, i tillidsmandssystemet, hos ledelse, topchefer, forvaltninger og kommuner og fagforeninger, har vi rigtig mange eksempler på, at systemerne lukker sig om sig selv og hinanden, og den mobberamte bliver isoleret som problemet – herefter syg og fyret på grund af omstruktureringer eller samarbejdsvanskeligheder!

Det er ikke i orden, at mennesker der bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed, og herefter bliver sparket ud i både fysiske og psykiske lidelser og direkte ud af arbejdsmarkedet, når de gør opmærksom på ulovligheder og overtrædelser af:
Arbejdsmiljøloven § 38 der siger: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 9a der siger: Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk og psykisk helbredsforringelser som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

Udfordringen er, at vi vedholdende holder fast i forsøget på at sikre den retssikkerhed, som alle borgere i Danmark har krav på, og deltager aktivt i forbedringer på området til gavn for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundsøkonomien.”



Invitation til generalforsamling


Som medlem af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! inviteres du hermed til at komme, for at se og høre, hvad vi har foretaget os i bestyrelsen i løbet af 2013 og 2014. Deltagelse og stemmeret på generalforsamlingen fordrer medlemskab jf. vedtægterne § 4 stk. 3.

Vi har haft et forrygende år, hvor mange gode aktiviteter og initiativer er landet. Og det glæder vi os til at præsentere for jer. I er velkomne til at tage pårørende eller en ven med.

Kom og mød alle de andre gode medlemmer og bestyrelsen i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Søndag d. 27. april 2014 kl. 13.00 til 17.00

Folkestedet Carl Blochsgade 28, 8000 Aarhus C

Vi serverer frokost og eftermiddagskaffe, the og vand. Og der er mere praktisk information sidst i invitationen. Vi glæder os til at se dig.

Læs hele invitationen her: Generalforsamling 2014.pdf

På bestyrelsen vegne

Bedste hilsner

Gitte Strandgaard

Formand



Høringen på Christiansborg den 19. marts 2014


Kære Karina Adsbøl (DF) og Özlem Cekic (SF)

Det er kommet til vores opmærksomhed, at I som folkevalgte sundhedspolitikere har meldt afbud til en yderst vigtig høring, der nu i lang tid har været planlagt til afvikling på Christiansborg omkring forskningsdiagnoserne funktionelle lidelser, som i den grad rammer mange patienter i Danmark.

Det undrer os, at en så vigtig høring omkring et emne, der er så vigtig for mange danskere, ikke får glæde af jeres input.



Pressemeddelelse BUS EVENT


I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! er vi vidne til, at virksomheder gang på gang overtræder både arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelse § 9a – uden det koster dem en krone! Regningen sendes DIREKTE til de skadede medarbejdere; som ikke kun mister deres job, men også udvikler både fysiske og psykiske lidelser!

For slet ikke at tale om deres børn, kærester og ægtefæller, der også må lide, ved at se deres kære brase fuldstændig sammen. Og hvis du kan finde overskud til at klage – ja så kan din sag køre i ring i de mange klagesystemer i årevis, med juridiske tilbagesvar, der kun giver SYSTEMERNE RET!

Det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har derfor sendt et tilbud vedrørende et oplæg og debatmøde til alle partierne på Christiansborg med bl.a. dette punkt på dagsorden:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal inddrages aktivt på det her område, fordi forskningen jo viser, at både mobberamte og deres familiemedlemmer bliver syge af grov mobning og chikane, og så er det læger, socialrådgivere og sagsbehandlere på jobcentrene, at de syge møder.

Fx oplever vi, at mobberamte ender under funktionelle lidelser, og på den måde bliver de også fejet ind under gulvtæppet pga. uvidenhed.

Læs hele pressemeddelelsen her .



Åbent brev Beskæftigelsesudvalget


I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! er vi vidne til, at virksomheder gang på gang overtræder både arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelse § 9a – uden det koster dem en krone!

Regningen sendes DIREKTE til de skadede medarbejdere; som ikke kun mister deres job, men også udvikler både fysiske og psykiske lidelser!

For slet ikke at tale om deres børn, kærester og ægtefæller, der også må lide, ved at se deres kære brase fuldstændig sammen. Og hvis du kan finde overskud til at klage – ja så kan din sag køre i ring i de mange klagesystemer i årevis, med juridiske tilbagesvar, der kun giver SYSTEMERNE RET!

Arbejdstilsynet har udstukket en klar definition på, hvad mobning er. Videncenter for Arbejdsmiljø har i flere år haft et flot fokus på mobning.

SUMMA SUMMARUM

Der er brug for nye og mere effektive tiltag, da de nuværende er dybt utilstrækkelige.

Arbejdsmarkedet skal ikke kun tegnes af de succesfulde, hvor brutal konkurrence er med til at legitimere mobning, for at føre sig frem.

Læs hele det åbne brev her.



Kære alle partiledere på Christiansborg


Som beslutningstagere i Danmark har I stor indflydelse på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud og hvordan det fungerer.

I har stor indflydelse på hvilke love og regler, der skal gøre sig gældende.

Mobning og chikane er et stort problem, som har mange alvorlige konsekvenser for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundsøkonomien.

Men ved I egentlig hvad voksenmobning er? – Og hvad I skal gøre ved det?

Vi tilbyder jer hermed et oplæg og debatmøde.

Mere beskrevet i dette vedhæftede dokument.



Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! på vej


Da vi modtog svar fra Folketingets Ombudsmand, at han ikke vil åbne op for muligheden for at mobberamte kan anvende en samtykkeerklæring, og i en klage til Arbejdstilsynet være sikker på til hver en…
Læs hele nyheden



Kommuner og læger: Vi tvangsmedicinerer ikke


Vi udskriver ikke lykkepiller til sygemeldte mod deres vilje, lyder det fra landets læger. Vi følger bare lægernes råd, siger jobcentre.

Læs mere…

Citat:

– Jobcentret tager lægens ord for, hvad det er for en behandling, der er anvist. Men det er et dilemma, hvis lægen og patienten ikke er enig, og i det lys er det vigtigt at diskutere, hvad det er for behandlingsformer, vi tilbyder de mange mennesker, der lider af angst og depression, siger Camilla Treldal Jørgensen.
Ifølge stresscoach på Frederiksberg, Lene Marie Jensen, står 40 procent af hendes klienter, der er sygemeldt med stress, i det dilemma, at de skal vælge mellem lykkepiller og økonomisk støtte.
Det billede af tvangsmedicinering har lægeformand Bruno Melgaard Jensen svært ved at genkende.

Citat slut.

Taler man om medicinering med psykofarmaka – så falder tanken også på projekt ”Funktionelle Lidelser” og TERM-modellen. Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som systemmobning.

Lad os få nedbragt den stress, der hærger det moderne samfund, og som bl.a. opstår efter mobning og chikane.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så handler mobning og chikane om at få sin vilje, og det er uanset, om vi taler om:

  • Konfliktmobning og/eller rovmobning på en arbejdsplads
  • Systemmobning i samfundsmæssige spørgsmål

… fordi som regel ender det med, at de ansvarlige ikke vil tage ansvar, hvorved det er de mobberamte, der ender med at stå alene med problemerne.

Det er populært at skubbe problemerne væk og gerne nedad og vaske hænder, som det også fremgår af denne artikel med overskriften Job i ruiner

LAD OS FÅ EN DEBAT OM:
Hvorfor skal vi have disse ”Funktionelle Lidelser” – der bl.a. presser patienter ind i medicinering med psykofarmaka og ud af arbejdsmarkedet eller det, der er værre?
Hvad er faldgruberne, der kan skade patienterne og deres familier?
Hvordan kunne vi gøre det her meget bedre? 

Deltag gerne i debatten i vores facebook gruppe: SYSTEMMOBNING OG RETSSIKKERHED


Nyheder

Vis alle nyheder siden 4. marts 2015

Vis nyheder før 4. marts 2015